Et tredje krav, der skal overvejes, er meditationens formål. Inden man begynder på denne form for indre arbejde, vil det være klogt at overveje, hvilke mål man stiler mod, for målene vil være afgørende både for det emne, der skal vælges, og for den metode, der skal følges. Ét generelt formål med refleksiv meditation er rent mentalt og intellektuelt, fordi hensigten er at opnå forståelse af et aktuelt emne eller at finde løsningen på et problem. Et andet vigtigt mål er at opnå selverkendelse, men det emne studeres særskilt senere.

De emner, der egner sig til refleksiv meditation, er utallige, og her er det kun muligt at nævne nogle enkelte kategorier. Der findes en næsten endeløs række af psykologiske og åndelige egenskaber, der er egnet – mod, troskab, sindsro, glæde, vilje osv. Symboler er en anden type, som skal studeres mere dybtgående i forbindelse med visualisering i en senere instruktion.

Man kan også meditere på en sætning, der indeholder en bestemt tanke. Denne form for "nøgleord" er også utallige, men de kan i bred forstand opdeles i to grupper. I den ene gruppe er nøgleordene tilsyneladende enkle og indlysende, men det viser sig, at de indeholde en dyb mening (som f.eks.: "Jeg ønsker at vise kærlighed og ikke had"). I den anden gruppe er nøgleordene formuleret på en paradoksal og derfor udfordrende måde. De indeholder ofte et tilsyneladende modsætningsforhold, men er i virkeligheden en syntese af noget, der ligger højere, eller som er en mere omfattende syntese af to modsatrettede betydninger − f.eks.:

• "Fungér med og uden interesse."
• "Lid med glæde." (Det er ikke det samme som at glæde sig over lidelse).
• "Skynd dig langsomt."
• "Lev i det evige NU og i det øjeblikkelige NU."
• "Handling i tilbageholdenhed og tilbageholdenhed i handling."

Meget i Jesu forkyndelser, der findes i evangelierne, hører til denne kategori, og de er velegnede temaer til refleksiv meditation.

Når man gør sin egen personlighed eller sjæl til emne for meditation, kræver det mere end noget andet emne, at man fastholder en holdning som "iagttager", sådan som det er beskrevet i første instruktion om koncentration. Det kræver, at man kan skelne klart mellem ren selvbevidsthed og det psykologiske "indhold" i sin personlighed. Og det betyder, at man skal være i stand til at iagttage sine egne forskellige psykologiske faktorer, som f.eks. følelser og begær. Lidt kendskab til psykologi vil være en hjælp i denne proces.

Denne højere form for opmærksomhed på sin egen person og evne til at iagttage sin egen personlighed "fra oven" skal ikke forveksles med det, der normalt kaldes selvcentrerethed. Selvcentrerethed er, at man identificerer sig med og er optaget af sin egen personlighed med dens ufuldkommenheder, og at man er alt for nærtagende i forhold til andres de holdninger og bedømmelser.

Refleksiv meditation på sin egen personlighed må ikke opfattes som en enkel og passiv iagttagelse eller som en mekanisk funktion med indsamling af data, for den kræver, at de faktorer man iagttager, analyseres, at man forstår deres betydning, og at de derefter evalueres. Kravet kan sammenfattes således: Tænkning, overvejelse og fortolkning. Det er en sand refleksiv meditation. Hvis man accepterer manglerne, problemerne og konflikterne i personligheden, inspireres man til at skabe orden, harmoni og helhed i sin natur og til at stimulere viljen til at gennemføre det. Og det er muligt at opnå det, fordi sjælen ikke alene er iagttagende. Den kan også handle, for den har evnen til at beslutte og styre retningen i livet.