Patanjalis sutraer

En af Patanjalis sutraer kommenteres af Alice A. Bailey:

”Tilstanden af trældom overvindes ved at fuldkommengøre skelneevnen. … (Den åndeligt stræbende) forsøger at forædle sin bevidsthed om det virkelige og fornægte det uvirkelige og praktisere det i forhold til alle relationer og i alle praktiske handlinger. Ved uafbrudt praksis vænner mennesket sig til at skelne mellem Selvet og ikke-selvet og til at beskæftige sig med åndens anliggender og ikke med det, der omhandler maya eller formernes verden. I begyndelsen er det en teoretisk skelnen, og derefter bliver den intellektuel, men senere bliver den virkelighed og en del af den astrale og fysiske verdens begivenheder. Til sidst resulterer metoden i, at aspiranten træder ind i en helt ny dimension og i identifikationen med livet og verdenen adskilles de tre verdener, hvor menneskeheden stræber”.

Alice A. Bailey: The Light of the Soul, pp. 170-171