Devariget
Alle udtryk for fohat på alle eksistensplaner styres af kosmiske, solare og planetariske ærkeengle og devaer, og derfor hører samarbejdet med de høje intelligenser ind under 7. stråle. Den store betydning, som den ceremonielle metode har, består bl.a. i, at den introducerer kandidaten for deva-skarerne og viser, hvordan man skal samarbejde med dem, så snart kandidaten er trådt ind i en frimurerloge.
For at hjælpe dig[1] med forståelsen, kan jeg[2] sige, at det, menneskeheden lærer at kende som atma, er en manifestation af ren ånd i modsætning til rent stof. Atma er den centrale kraft − energistrukturen i menneskets univers. I menneskets univers kommer den til udtryk i forskellige former for beslutsomhed helt op til ren åndelig vilje, der bruges til de højeste formål. Hos demiurgen[3] eller den skabende Sollogos, som har ansvaret for den guddommelige hensigt med det kommende solsystem i alle dets udviklingsfaser, manifesterer atma sig som et udtryk for viljen-til-manifestation, der opretholdes med ufejlbarlig sikkerhed i ufattelige tidsrum i en slags gådefuld ophøjet yoga. Man kan sammenligne det med en evigtbrændende lampe, der brænder med en ubevægelig flamme gennem hele mahamanvantaraen.[4] Derfor er atma ren ånd, der er manifesteret som ren vilje hos Logos og forskellige grader af vilje hos mennesket.
_________________________________
[1] Geoffrey Hodson, som modtog meddelelsen.
[2] Mester Polidorus Isurenus, som gav Geoffrey Hodson meddelelsen.
[3] Demiurg oversættes med ”verdensbygmester” − den himmelske kraft, der opbygger Universet. Frimurere oversætter Demiurg med ”Verdensarkitekten” eller Den Trefold Store Bygmester.
[4] En manvantara er en manifestationsperiode eller evolutionscyklus − det tidsrum et helt solsystem varer.
_________________________________
|