Det er klogt at tænke dybere over det meget enkle faktum om sansernes selektivitet og vænne sig til tanken om, at det man ser omkring sig, slet ikke er verden, men blot en speciel opfattelse af verden, som hvert enkelt menneske har på grund af de fem sansers natur. Det er ikke nok at være intellektuelt enig i synspunktet og sige, at argumentet er logisk, og at man betragter det som sandt. Filosofi skal være en virkelig erkendelse, hvis den skal have betydning. Den sandhed, man erkender, skal være en del af bevidstheden. Den grundfæstede overtro, at den verden, man ser, er verdenen, er så dybt forankret i menneskets natur, at den konfronterer mennesket igen og igen, og får det til at tro, at verdensbilledet er verden som den virkelig er. Menneskets primitive illusioner skal rystes grundigt, før en større forståelse kan integreres.

Selv om sanserne er selektive og kun opfatter nogle dele af den omgivende verden, kan man alligevel blive fristet til at sige, at de − i den udstrækning sanserne opfatter verden − opfatter den korrekt, og at de farver, man ser, eller de lyde, man hører, er der, nøjagtig som de opfattes. Men alene overfladiske studier af sanseopfattelsens fysiologi er nok til at nedbryde realismens sidste skanse. Problemet er det samme for alle sanser, og derfor kan man bruge øjet og synssansen som eksempel på de generelle principper for sanseopfattelse.

De lysbølger, der når øjet, samles af linsen. De rammer nethinden og skaber strukturelle og kemiske ændringer i den. Hvis man på dette trin i synsprocessen så at sige tømmer kanalen, vil der ikke være noget spor af det, der senere bliver til en oplevelse af det grønne træ. Det eneste man finder, er strukturelle og kemiske ændringer i de stave og tappe, der danner nethindens yderste lag. Det er vigtigt at forstå, at den viden, der indtil nu er tilført kroppen om yderverdenen, er indeholdt i de kemiske og strukturelle ændringer, for de påvirker synsnerven, og fra den går der en impuls til synscentret i hjernen. Der er stadig ikke tale om hverken en blå himmel eller et grønt træ. Alt hvad man kan forvente at finde i hjernen, hvis man tømmer kanalen på dette trin i processen, er forandringer i hjernemassens partikler, som påvirkes af impulsen via synsnerven.

Først på det tidspunkt bliver mennesket i sin bevidsthed pludselig opmærksom på det grønne træ − eller det ”ser” det grønne træ, som man normalt udtrykker det. (Se fig. 3).

Fig. 3
Sansningens fysiologi.
Der er et ”hul” mellem hjernen og bevidstheden
og også en projektion af billedet på en ukendt genstand.

Planche-Fig-3-Fra-uvirkeligt-til-virkeligt

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.