Et tredobbelt udviklingsforløb

Alice A. Baileys model består af et tredobbelt udviklingsforløb – instinkt, intellekt og intuition. En anden måde at udtrykke det tredobbelte udviklingsforløb kunne være ubevidst enhed, bevidst adskillelse og bevidst enhed. Alice A. Bailey definerer intuition som:

”– en omfattende forståelse af princippet om universalitet, og når det fungerer, er der – i det mindste af og til – en fuldstændig mangel på oplevelsen af adskilthed. På sit højeste niveau erkendes det som universel kærlighed, der intet har at gøre med sentimentalitet eller følelsesmæssige reaktioner, for det er hovedsageligt en identifikation med alt levende”.

Alice A. Bailey: Glamour: A World Problem, pp. 3-4

Udvikling af ​​intuitionen – det oplyste tankesind, i modsætning til det konkrete tankesinds princip om logik – svarer til et skift fra en separatistisk oplevelse af jeg-identitet til det højere selvs eller sjælens universelle bevidsthed eller gruppebevidsthed. I den transpersonlige psykologi svarer det til et stadie, der ligger hinsides jeg-bevidsthed. Frances Vaughn skriver:

”I psykoanalytiske teorier betragtes en stærk, sund jeg-identitet som udtryk for sundhed. Fra et transpersonligt perspektiv betragtes identifikationsfasen som en nødvendighed, men det er en overgangsfase i udviklingen af ​​selvopfattelsen, som efterfølgende transcenderes af den transpersonlige identitet”

Frances Vaughn: The Inward Arc, p. 27

I den psykologi der kaldes psykosyntese, som er grundlagt af Roberto Assagioli, er det åndelige eller højere Selv identisk med det transpersonlige Selv. Det højere Selv er identificeret med både det universelle liv og menneskets individualitet.

”Erkendelsen af at livet er ét, og at en strøm af kærlighed bruser gennem det vækkede individ og videre til dets medmennesker og til hele skabelsen, vælder nu frem. Den tidligere personlighed, med dens skarpe kanter og ubehagelige karaktertræk, er tilsyneladende trådt i baggrunden, og en ny og fredsommelig person smiler til omgivelserne og til hele verden, ivrig efter at gøre godt, for at tjene og for at dele de nyerhvervede åndelige rigdomme med andre”.

Roberto Assagioli: Psychosynthesis, p. 46