Som at se i et spejl
Vand bruges som et symbol på astralplanet, og iflg. medierne er der gode grunde til det. Fra en stille vandoverflade kan man få en genspejling af det omgivende miljø – ligesom når man ser i et spejl. Men det er kun en genspejling, der gengiver to dimensioner af de 3-dimensionale omgivelser. Derfor er der i høj grad tale om en illusion, når man sammenligner spejlbilledet med den virkelige verden.
Det er endnu vanskeligere at vurdere astrale oplevelser, når man samtidig ved, at alt hvad man ser i et spejl er spejlvendt og derfor ses omvendt. Det er en illusion, der også gælder på astralplanet. Hvis vandoverfladen kruses af blæsten, er det helt umuligt at udtale sig sikkert om det, der iagttages. Det er almindeligt, at clairvoyante har et uroligt følelseslegeme, som kun meget fragmentarisk er i stand til klart at genspejle de astrale fænomener, som de virkeligt er.
En gylden regel siger, at når man ser astrale farver, former og fænomener, som modsvares eller er en kopi af det, der findes på det fysiske plan, så ser man et fænomen, som er astralplanets dublet. På de astrale underplaner er der en tro kopi af alt, hvad der eksisterer på det fysiske plan, men desuden er der en forvrængning af tilstande fra de højere underplaner. Det er et udsagn, der skal udvides til at omfatte alle konkrete former. Når man ser noget, der ligner fysiske former, kan det enten være den astrale dublet eller astrale følelses- og tankeformer af alt, hvad mennesket har forestillet sig i tidernes løb. Det kan række fra middelaldermenneskets djævlefantasier til himmelske byer, hvor gaderne er brolagt med guld – eller små harpespillende engle, der flyver omkring. Set i det perspektiv forstår man, hvorfor astralplanet kaldes for illusionsplanet. Alt, hvad mennesket gennem årtusinder har forestillet sig, drømt om, begæret og håbet på, eksisterer på astralplanet. Det er vanskeligt at skelne mellem fantasiformer og virkelige astrale objekter.
|