Et løfte til alle, der holder ud

på udviklingsvejen

I bogen Stilhedens Stemme er der en bemærkelsesværdig passage – et løfte til alle, der holder ud på udviklingsvejen:

”Hjælp naturen og arbejd sammen med den. Naturen vil betragte dig som en af sine skabere og hylde dig. Og naturen vil åbne sine portaler på vid gab ind til sine hemmelige kamre og åbenbare de skatte, der findes skjult i dens rene, jomfruelige og inderste dybder. Ubesmittet af stoffets hånd viser den kun sine skatte for det åndelige øje, for det er det øje, som naturrigerne aldrig har trukket et slør for. Naturen vil vise dig midlet og ’vejen’ samt den første portal, den anden og den tredje helt frem til den syvende. Dér findes målet, der ligger badet i det åndelige solskin – den herlighed, som der ikke findes ord for, og som kun er blevet set af sjælens øje”.

The Voice of the Silence, oversat og kommenteret af H.P. Blavatsky, p. 14

Efterhånden som intuitionen udfolder sig og indsigten bliver dybere, trækkes symbolikkens slør langsomt til side, og det tillader mennesket at træde ind og i stigende grad opleve virkeligheden bag symbolet. Selv om symbolet i sig selv ikke er den virkelighed, den repræsenterer, så er symbolet alligevel gennemsyret af sandhedens ånd, og det bliver en bevinget budbringer af sandheden. Symbolet fører mennesket ind i visdommens lys og løfter sløret, der adskiller mennesket fra de indre verdeners overvældende lys og kraft.

På det tidspunkt, hvor Jesus blev korsfæstelse – eller rettere fik 4. indvielse – siges det, at ”forhænget i templet flængedes i to dele”.[1] Det betød, at hans rent menneskelige udviklingstrin var afsluttet, og vejen til højere udvikling stod nu åben for den indviede. Når mennesket rejser på den åndelige udviklingsvej – og efterhånden som intuitionen udfolder sig og de åndelige øjne åbnes – trækkes symbolikkens slør gradvis til side, og en dag vil mennesket have opnået identifikation med monaden – den guddommelige bevidsthed – og mennesket vil være i stand til at se virkeligheden, som den er. Djwhal Khul fortæller, at i bevidstheden hos visdommens mestre, er der ikke flere spørgsmål, for de opfatter virkeligheden afsløret og direkte. Men for gennemsnitsmennesker på det nuværende udviklingstrin, er den omfattende symbolik i det manifesterede univers, et klasselokale for sjælens udvikling. Den højere åndelige visdom er aldrig blevet lært via ord – uanset om de er skrevet eller talt. Det kræver en selvstændig og ihærdig indsats, og efterhånden som intuitionen vækkes ved hjælp af evnen til at afkode myternes, symbolernes, lignelsernes og arketypernes mysterier, vil menneskets slør blive sønderrevet fra top til bund. Men husk – selve sløret er også kun et symbol.

_________________________________

[1] Markusevangeliet, 15,38

_________________________________