Her præsenteres de syv skabende metoder for at anskueliggøre det ovennævnte. At være skabende vil sige at udføre konkrete resultater i den fysiske, astrale og mentale verden.

De fire individuelle metoder:

1. Begær, der medfører behovstilfredsstillelse af enhver tænkelig art. Ethvert ubevidst/bevidst ønske, der opretholdes tilstrækkelig længe, kommer til sidst til udtryk. Det er en lovmæssighed. Buddha sagde: ”Som et menneske tænker i sit hjerte, sådan er det”. Begær er en metode, der får det materialistiske menneske til at stræbe mod højere ting − eksempelvis større materiel og seksuel tilfredsstillelse. Det er en lige så guddommelig og åndelig proces, som mystikerens begær efter at blive ét med Gud. Det materialistiske menneske skal mættes, før han/hun kan gå videre på den højere udviklingsvej mod oplysning.

2. Bøn er et stadie, hvor det religiøst orienterede menneske kontakter højere magter. Det medfører, at det erkender eksistensen af højere kræfter (sjælen) i mennesket. Det er den følelsesmæssige vej til sjælen og det guddommelige, som i sit højeste aspekt kulminerer med mystikerens ekstatiske oplevelser af sammensmeltning med det guddommelige kærlighedsaspekt. Højdepunkterne efterfølges af længsel efter fornyet kontakt og smerte over at være adskilt. Det er ofte egoistiske motiver, der styrer bønnen og den mystiske oplevelse, fordi formålet almindeligvis handler om ens egen oplysning. Der var ikke mange af fortidens mystikere, der interesserede sig for samfundets og menneskehedens ve og vel. Det var den personlige frelse, der var i fokus for deres anstrengelser.

3. Mental refleksion eller koncentration har ført mennesket frem til det industrielle samfund og skabt nutidens civilisation. Mental refleksion udføres af politikere, forskere, virksomhedsledere, undervisere osv. Den kommer til udtryk som den udbredte evne til at finde intelligente løsninger på menneskehedens problemer. En virksomhedsleders målrettede tankevirksomhed kan f.eks. trænge ind i idéernes verden og kaste lys over et problem. Hvor oplyst idéen er, afhænger af motivet og intentionen bag tanken.

Mental refleksion og evnen til at bruge tankesindet målrettet vil efterhånden integrere personligheden til en kraftfuld størrelse, og det vil senere gøre det muligt at integrere personligheden og sjælen. Tankesindets udvikling støttes af den omfattende uddannelsesaktivitet, som navnlig praktiseres i de vestlige lande. I skolen, gymnasiet og på de højere læreanstalter lærer man reelt de grundlæggende trin i meditation – dvs. træningen af evnen til at koncentrere sig længere tid ad gangen for at trænge ind i den indre verden, hvor løsningerne til problemerne findes. Man kalder det analyse, vurdering og problemløsning.

4. Målrettet meditation. Det er fasen for den målbevidste discipel, der reflekterer over den guddommelige plan, og som er i stand til bevidst at samarbejde med Hierarkiet. Det er esoterikerens arbejdsmetode, for en esoteriker arbejder i og med energi.

Esoterikeren adskiller sig fra mystikeren ved at kombinere hoved og hjerte, tanke og følelse samt ved evnen til at skabe konkrete, ydre resultater, der kommer andre til gode. Det, der adskiller metoden fra den forrige, er først og fremmest motivet og kendskabet til den mentale yoga, som kaldes Raja-yoga. Det er i højere grad samfundsengagementet, der styrer meditationen og tjenestearbejdet frem for personlige ambitioner og materialistiske behov. Esoterikerens metode vil naturligvis også være mere åndeligt orienteret end den forrige metode. Fremtidens uddannelsesinstitutioner vil lære de studerende at bruge tankesindet på tre måder:

1. Til indsamling af information, der omdannes til viden.
2. Til bearbejdning af informationer, der udvikler det kritiske intellekt.
3. Som en reflektor der − når tankesindet fastholdes i lyset af en oplyst tanke − kan afspejle de guddommelige idéers verden. Det udvikler det intuitive sind.

I den tredje metode bruges tankesindet som et redskab i meditationens kunst. Når man vender opmærksomheden og tankesindet indad mod virkelighedens verden og bevidst fokuserer på udvalgte nøgleord eller f.eks. videnskabelige problemstillinger, vil den intuitive verden (den buddhiske bevidsthed) åbenbare sig for den mediterende og tænkende person. Den mediterende trænger ind på det arketypiske plan, hvor de guddommelige idéer, der ligger til grund for al tænkning, findes.