Bemærk, at når den højere verden af finere stof omtales, så bruges udtrykket ”astralplanet” og ikke ”kama-loka”,[1] som er et sanskritord, der ofte benyttes som betegnelse for bevidsthedsplanet. Sanskritordet undgås, for det er sandsynligvis ikke helt identisk med astralplanet. Når astralplanet kaldes kama-loka, defineres det som det sted, der udelukkende henviser til menneskets lavere følelser og begær, og dermed gør man astralplanet langt mere begrænset end det i virkeligheden er. Udtrykket ”bhuvar-loka”[2] er mere korrekt, men udtrykket kræver en længere beskrivelse, som der ikke er plads til her. Indernes måde at forholde sig til emnet, og den måde det omtales i deres litteratur, er på en måde det modsatte af åndsvidenskabens. De beskriver altid planerne ovenfra og ned, på samme måde som deres vise rishier[3] beskrev opbygningen af Universet, og derfor siger inderne med fast overbevisning – ”at sådan er det!”

Åndsvidenskaben beskriver planerne nedefra og op, og samtidig katalogiseres virkelighedens tekniske data – kendsgerning efter kendsgerning – igen og igen – og forskerne vover først at konkludere, efter at de har sammenlignet resultaterne af forskellige og gentagne eksperimenter og iagttagelser. Men det der er interessant for mennesker, der studerer indernes esoteriske viden, er, at selv om undersøgelserne er lavet fra forskellige vertikale retninger, så er resultaterne identiske med udtalelserne i de gamle bøger. Det giver en bekræftelse på indernes religiøse undervisning, der navnligt skal appellere til den yngre generation, fordi den yngre generations udvikling er koncentreret om træning af tankesindet – dvs. den samme tænkning, der ligger til grund for videnskabelige undersøgelser. En andet god grund er, at åndsvidenskabens iagttagelser giver en væsentligt mere detaljeret forklaring end de hellige skrifter. Åndsvidenskaben præsenterer forskernes fakta i skematisk form, og dermed er det nemmere at forstå forholdet mellem de mange fakta.

_______________________________

[1] "Kama" betyder ”følelser”, ”lidenskab” og ”begær”, og "loka" betyder ”lokalitet” eller ”sted”. Kama-Loka minder om grækernes Hades, ”skyggernes rige” eller katolikkernes skærsild. Kama-loka er derfor ikke et sted med djævle, svovlpøl og andre fantasifostre, men det er en region, hvor mennesket konfronteres med sig selv og sit personlige følelsesliv på godt og ondt.

[2] "Bhuvar" betyder ”luft” eller ”atmosfære”, og ”loka” betyder ”lokalitet” eller ”sted”. Bhuvar-loka er en verden af udvikling eller vækst. Bhuvar-loka henviser til et af de højere astrale underplaner, der fungerer som et udviklingsområde for sensitive skabninger.

[3] En rishi er en hellig vismand eller vískvinde – en mester – som er kanal for inspiration og visdom fra endnu højere intelligenser.

_______________________________