I Indien er der flere, som mener, at ingen burde holde foredrag eller skrive bøger om emnerne, før de har opnået adeptskab,[1] for ellers vil informationerne være ufuldkomne. Det er rigtigt – men hvis f.eks. H.P. Blavatsky havde fulgt rådet og havde ventet til hun nåede det fuldkomne adeptskab, før hun skrev noget, ville verden ikke have haft Den Hemmelige Lære. Hvis Annie Besant, A.P. Sinnett og andre havde accepteret opfordringen om adeptskab, ville verden ikke have haft bøger om åndsvidenskab før om 6.000 eller 7.000 år. Og selv om bøgerne utvivlsomt ville have langt større værdi, når de til den tid udkom, ville de nuværende generationer ikke have fordel af undervisning i åndsvidenskab.

Det er et bevidst valg, at den ufuldkomne viden stilles til rådighed for menneskeheden, fordi forskerne er overbeviste om, at muligheden for udforskningen ikke opstod for deres egen skyld, men for menneskehedens skyld. Forskerne er på en måde ”øjne” for deres medmennesker, og de har forsøgt at være troværdige øjne. De har forsøgt at rapportere præcis, hvad de har iagttaget, selv om de langt bedre end andre kender de vanskeligheder, der står i vejen for en præcis rapportering. De er udmærket klar over, at der er meget mere at lære, efterhånden som tiden går, men det, de har forsøgt at gøre, selv om det måske ikke altid helt er lykkedes, er at præsentere tingene på en måde, så forståelsen kan udvides, og reelt vil det blot dreje sig om at tilføje ny viden til det eksisterende lager af grundviden uden at ændre den. Håbet for forskerne er, at de ikke overdrager fejlagtige grundlæggende principper.

_______________________________

[1] I åndsvidenskaben betyder adept ”oplyst” eller ”indsigtsfuld”. En adept er en mester – et menneske, der har fuldført discipelskabet og har opnået 5. indvielse.

_______________________________