Cirrus-skyer – ”fjerskyer”

Der findes tre typer af skyer, som er defineret ud fra, hvor højt de befinder sig over jorden. En af typerne er de skyer, der udgør det højeste skylag, som befinder sig ca. 6.000-10.000 meter over jorden. De kaldes cirrus eller ”fjerskyer” og cirrostratus- og cirrocumulus-skyer. Skyerne består hovedsageligt af iskrystaller, og sollyset fra den lavtstående sol brydes i krystallerne og skaber de ekstraordinært smukke farver på himlen ved solopgang og solnedgang. I tusinder af år har mennesket ladet sig inspirere af de specielle øjeblikke og har ubevidst fået visioner om guddommelig mystik og guddommens bevidsthed. Det højeste skylag kan ses som symbol på guddommelig bevidsthed.

Altostratus-skyer

Skyer, der befinder sig på et mellemniveau i troposfæren er ca. 2.000-4.000 meter over jorden. De kaldes altostratus- og altocumulus-skyer. De består af både iskrystaller og vanddråber afhængigt af, hvor højt de befinder sig. Det er skyer, der sjældent giver regn, og hvis de gør det, er der tale om sporadiske eller lokale byger. Skyerne repræsenterer forbindelsen mellem de højeste og de laveste skyformationer – ligesom sjælen, der repræsenterer forbindelsen mellem ånd og stof – dvs. hverken højt eller lavt – og det kan ses som et symbol på sjælen. Skyer på mellemniveauet kan også betragtes som et symbol for Verdenssjælens bevidsthed eller sjælens kollektive bevidsthed, som er et bevidsthedsniveau, der er opnået af mennesker, som har frigjort sig fra ”livshjulet” – dvs. reinkarnation.

Cumulus-skyer - ”blomkålsskyer”

Skyer, der findes på et lavt niveau, befinder sig 0-1.800 meter over jorden. De kaldes stratus- og stratocumulus-skyer (som udvikler sig vandret), og cumulus-skyer eller ”blomkålsskyer” (som udvikler sig lodret). Når de mødes, skaber de nimbostratus- eller cumulonimbus-skyer dvs. regnskyer. Idéen om lodrette og vandrette linjer, der mødes, giver straks associationer til korset, som er symbol på menneskehedens evolutionære mål – forløsning fra stoffets bindinger. De laveste skyer kan ses som et symbol på menneskehedens kollektive bevidsthed. Regnskyer bliver dermed en metafor for resultatet af den forløsende proces.