Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

BLÆNDVÆRK & ILLUSIONER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Blændværk-&-Illusioner-Saraydarian

BLÆNDVÆRK & ILLUSIONER (6 af 22)


Disciple er nødt til at erkende deres blændværk og illusioner. Deres åndelige udvikling og fremskridt afhænger af, om de kan overvinde dem.

BLÆNDVÆRK & ILLUSIONER (6 af 22)

DE TRE LAVERE CENTRE

 

Blændværk-&-Illusioner-06-Torkom-Saraydarian

 

Herefter er det tanken at se nærmere på blændværk, der er forbundet med de tre lavere centre.

 

Rodcentret og fem større blændværk

 

Rodcentret er forbundet med fem større blændværk:

1. Begæret efter magt

– manifesterer sig i hjemmet, i gruppen, i lokalsamfundet, i nationen og i verden. Begæret manifesterer sig på politiske, uddannelsesmæssige, filosofiske, kulturelle, videnskabelige, religiøse og økonomiske områder. Magtbegær er ladet med rodcentrets energi. Blændværket er særdeles farligt, for det kan resultere i offerets totale nedbrydning. Begæret efter magt kan sammenlignes med fisken, der drak alt vand i søen og til sidst blev kvalt.

2. Begæret efter at dominere

– minder om magtbegær, men det er anderledes. Begær efter magt bruger hære, skydevåben, trusler, angst, forbrydelser og vold, mens begæret efter at dominere bruger dogmer, doktriner, ideologier, bestikkelse, list og hykleri, og det manipulerer menneskers tankesind, indtil de bliver slaver.

3. Begæret efter totalitarisme

– er et blændværk, der ekspanderer så voldsomt, at offeret vil have alle mennesker til kritikløst at acceptere sine tanker, sin logik, sin ideologi og handle på nøjagtig den måde, der kræves. Grunden er, at det er forudsætningen for, at offeret kan tilfredsstille sine begær og realisere sine planer, præcis som det har lyst. Det er et blændværk, der kræver total lydighed i tanke og handling.

Totalitarismens blændværk kan skabe en mørk periode for en familie, en gruppe, en nation eller hele menneskeheden, og det kan forsinke evolutionen – endda i millioner af år. Totalitarisme står bag de farligste blændværk og illusioner, når først den når sit mål. Frihed er som en kniv i hjertet på totalitarismen. Totalitarisme bruger alle menneskelige ressourcer til at nå sit mål.

4. Begæret efter ødelæggelse

– er et meget kompliceret blændværk. Nogle mennesker medbringer den slags blændværk fra tidligere liv, fordi de ikke fik mulighed for at hævne sig på de mennesker, der behandlede dem uretfærdigt. Det er et blændværk, der vokser, og det kan udvikles til en enorm trang til at ødelægge.

Menneskets blændværk er ikke kun selvskabt, for det kan desuden overføres fra tidligere liv eller arves fra forældre, og det kan påføres af både venner eller fjender, men man skal naturligvis selv være disponeret for det. Venner skaber mange begær, og de former dem med deres fantasi. Fjender opbygger destruktive begær på grund af deres fjendtligsindede holdning og deres aggressivitet. Nogle gange fornemmer de instinktivt, hvad de skal ødelægge, men ofte motiveres de af et blindt blændværk, som genoplives af omgivelserne og situationen.

Rodcentret tilfører den nødvendige kraft til at opretholde blændværket, og når blændværket er tilstrækkelig stærkt, bliver det redskab for en destruktivt elemental. I alle nationer er der historier om den type forbrydere.

5. Begæret efter separatisme

– opbygger en af de mest ødelæggende former for blændværk – ikke alene i en familie, men også i menneskeheden. Blændværket kommer til udtryk som had, hævn, jalousi, isolation, stolthed og egoisme. Hvis blændværket er besjælet af en astralt elemental, gør det menneskets eller nationens liv aggressivt, destruktivt og totalitært. Det er et meget stærkt blændværk, fordi det trækker energi fra alle illusioners kilde – dvs. mental eller intellektuel separatisme.

 

Blændværk-&-Illusioner-07-Torkom-Saraydarian

Artikel-Blændværk-&-Illusioner-Saraydarian
Download-fil: BLÆNDVÆRK & ILLUSIONER - Torkom Saraydarian


Artikel-Blændværk-&-Illusioner-Saraydarian
Læsefil med vendbare sider: BLÆNDVÆRK & ILLUSIONER