Sansernes formål
Psykiske evner forbindes ofte med mystiske og grænseoverskridende erkendelser, som er forbeholdt nutidens få clairvoyante. Men psykiske evner er ikke nødvendigvis et tegn på høj udvikling, for det afhænger helt af kvaliteten af psykikerens evne. Fra et åndsvidenskabeligt perspektiv er psykiske evner heller ikke mystiske i den betydning, at de er uforklarlige.
Psykisme er ganske enkelt en udvidelse af de almindelige fysiske sanser, for de fysiske sanser har kun en meget begrænset rækkevidde. Åndsvidenskaben oplyser, at de fem almindeligt kendte fysiske sanser har en række højere åndelige genparter, som gør det muligt for mennesket at sanse på indre bevidsthedsplaner. Psykiske evner er derfor udelukkede udtryk for evnen til at sanse på ikke-fysiske eller metafysiske bevidsthedsplaner – bl.a. på astralplanet eller i følelsernes verden og på mentalplanet eller i tankens verden – og senere i højere åndelige verdener.
|