Venner på rejsen
Det er vigtigt også at betragte det modstående tegn – Skytten – med dets målrettede og fokuserede energier. I modsat fald er der stor forvirring og splittelse imellem de mange muligheder, som Merkur (billedet th.) – ”gudernes sendebud” – eller tanken præsenterer. I Tvillingernes tegn oplever man skabelsens mangfoldighed i alle dens aspekter, og derfor er der ofte stor rastløshed og omskiftelighed i tegnet. Det kommer til udtryk ved, at Tvillingen har masser af idéer og projekter, men som regel er der næsten ingen praktisk gennemslagskraft, før Skyttens kvaliteter begynder at slå igennem, for det giver Tvillingen den målrettethed, der er behov for.
Hvis man ikke har del i Skyttens søgen og glødende tro på, at livet har et formål og en mening, bliver livet fyldt med overfladiske adspredelser, der forspilder muligheden for åndelig koncentration. Energi følger tanken. Når man fokuserer opmærksomheden på et bestemt område, øges energien og dermed væksten. Når de to stjernetegns energier fusionerer i bevidstheden, finder man ud af, at rigtige menneskelige relationer er det netværk, der åbner døren til større tjenestekapacitet. Ingen når indvielsens port alene.
Månedens meditationstema lyder sådan:
”At væve et netværk af samarbejdsforbindelser
giver venskab på den lange rejse”.
Man vil også opdage, at de nye eller forbedrede forbindelser, man skaber i Tvillingernes måned, kan kulminere i nye erkendelser og åndelige gennembrud i Skyttens måned.
|