Glæde og bevidsthedsudvidelse
Glæde
Det andet holdepunkt er glæde. Glæde er sjælens elektriske strøm, der går gennem det fysiske, astrale og mentale legeme, og harmoniserer, integrerer og oplader legemerne. Sjælen skaber enhed og syntese, som sjælen kan udtrykke sig gennem.
I meditation lærer man langsomt at træde ud af kroppen. Hvis man er disciplineret, rytmisk og udholdende i sin meditation, vil man blive i stand til at træde ud af astrallegemet og mentallegemet og fokusere bevidstheden i sjælens lys, hvor koncentrationen bliver kraftfuld og ren. Ligesom lys, der fokuseres i et brændpunkt, vil koncentrationen trænge ind til essensen af det, man fokuserer på i meditation.
Bevidsthedsudvidelse
Den tredje indikation på kontakt er bevidsthedsudvidelse. Hvis bevidstheden udvider sig, oplever man genstanden eller nøgleordet for meditationen fra stadig flere synsvinkler, og man udvikler desuden evnen til at samle alle synsvinklerne i én enkelt men multi-dimensional forståelse.
Når de tre indicier er til stede, har man kontakt med sin sjæl, og meditationen vil derfor være skabende.
|