over for sjælen

På de indre planer handler discipelskab om at opøve en telepatisk sensitivitet først og fremmest over for sin egen sjæl. Sjælens vigtigste egenskab er kærlighed og visdom, som også kaldes gruppebevidsthed. Senere uddybes sensitiviteten til også at omfatte den indre sjælsgruppe og den mester, som disciplen er tilknyttet i den indre verden.

Den telepatiske kontakt kommer til udtryk i det daglige som en tiltagende evne til at modtage gode idéer og omsætte dem i praksis. Der er sjældent tale om, at der føres indre dialoger med åndelige vejledere. Den primære opgave i forbindelse med discipelskab består i, at blive modtagelig for de idéer, som Jordens oplyste sjæle konstant stimulerer menneskeheden med og derefter udtrykke dem i praksis. I åndsvidenskaben kaldes Hierarkiets idéer også den guddommelige plan.

Der er en lang række faktorer, som udvikler sensitivitet over for sjælen, men meditation er en af de vigtigste. Telepatisk sensitivitet vil sige en bevidst telepatisk kontakt mellem hjernen, tankesindet og sjælen og derfra videre til mesteren. Kontakten eller kanalen er det, man kalder antahkaranaen.[1]

Set i lyset af ovenstående er spørgsmålet, hvem der kan betegnes som disciple? Iflg. Alice Bailey er man discipel, hvis man arbejder på at højne menneskehedens udviklingsniveau, uanset om man ved det eller ej. Det gælder fra den yngste aspirant til Kristus. Senere i artiklen uddybes de forskellige stadier på udviklingsvejen, for naturligvis er der stor forskel på Kristus og et menneske, der lige er begyndt på oplysningens vej.

Disciple arbejder inden for alle områder af samfundslivet, og i åndsvidenskaben opdeles de i samfundsgrupper: Politik, filosofi, økonomi, kunst, videnskab, psykologi, religion og organisation.

Det er kendetegnende for mange af de største disciple, at de ikke ved, at de arbejder under inspiration fra de indre planer. De oplever bare, at de har en mystisk evne til at blive inspireret. Studier af menneskehedens genier viser, at de ofte ikke kender kilderne til deres skabende engagement. Piero Ferrucci uddyber emnet på mesterlig vis i Inevitable Grace.

Hvis der er et særligt fælles kendetegn, må det være, at de er upersonlige, og at de har en særlig evne til at kommunikere sjælsegenskaber ud til menneskeheden i større eller mindre grad.

_________________________________

[1] Antahkarana betyder ”broen” eller ”regnbuebroen”. Det er en betegnelse for forbindelsesleddet mellem den højere og den lavere tænkeevne (manas) – dvs. mellem sjælen og personligheden.

_________________________________