Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DISCIPELSKABETS VEJ
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Discipelskabets-vej

DISCIPELSKABETS VEJ (12 af 17)


Discipelskab er betegnelsen for den åndelige udviklingsvej, hvor det stræbende menneske bevidst arbejder på at etablere kontakt til sjælen og den indre mester.

DISCIPELSKABETS VEJ (12 af 17)

Upersonlighed i forhold til familien

 

Discipelskabets-vej-17-Kenneth-Sørensen

 

Man kan sætte kvaliteten upersonlighed i relief ved at citere Djwhal Khul og forstå, hvordan upersonlighed på et tidspunkt kan praktiseres i forhold til familien:

”Sjælen skal give fuldstændig afkald på sin binding til andre personligheder. Den skal lære at møde og kende andre mennesker udelukkende på sjælens plan. For mange disciple er det en vanskelig lektie. Måske bekymrer de sig kun lidt om sig selv. Måske har de lært personlig ubundethed. Måske værdsætter de kun lidt det, der opnås ved kontakt med personligheden.

De er ved at lære at sætte sig ud over det og har måske også allerede delvis gjort det, men bindingen til deres børn, deres familie, deres venner og fortrolige har størst betydning, og det holder dem fanget i de lavere verdener.

De forstår ikke, at deres kærlighed først og fremmest er kærlighed til personlighederne og kun i anden række til sjælene. Mange disciple strander på disse skær i flere inkarnationer, indtil den tid kommer, hvor deres kærlighed via smerte og lidelse og ved konstant at miste det, de holder så meget af, træder ind i en ny, højere og mere ægte fase.

De løfter sig over det personlige og finder – efter at have følt tab og lidelse – igen de mennesker, som de nu elsker som sjæle, og de erkender, at de fik en gevinst og ikke et tab, og at det kun er det uvirkelige, kortvarige og falske, der er forsvundet. Det virkelige menneske er bjærget, og det kan aldrig mistes.

Det er meget ofte et problem for forældre, som er på discipelskabets vej, og det er ved hjælp af deres børn, at lektien skal læres, som kan frigøre dem, så de kan opnå indvielse. De holder på deres børn. Det er imod naturens lov, og det ender ulykkeligt. Det er højdepunktet af egoisme. Hvis de blot forstod, ville de erkende, at for at fastholde må man give slip, og for at bevare må man frigive, for sådan er loven”.

Alice A. Bailey: Esoteric Psychology II, p. 104-105

Artikel-Discipelskabets-vej
Download-fil: DISCIPELSKABETS VEJ - Kenneth Sørensen


Artikel-Discipelskabets-vej
Læsefil med vendbare sider: DISCIPELSKABETS VEJ