En ny verden
Når den opdagelsesrejsende løfter hovedet og ser sig omkring, møder blikket en fuldstændig ny verden. Langt nede ses skovene, hvor den opdagelsesrejsende kæmpede i mørke – forvildet og fortabt. Og endnu længere nede ses ungdommens landsby og andre byer. Men den rejsende er nu herre over det hele. Ved at give slip på fortidens lille verden viste der sig en meget større verden. Ved at give afkald på livets hjemlige syn fandt den rejsende visionen på bjergets top. Prøverne og den lange lidelsesfulde kamp er glemt. I den nye verdens lys kendes kun den glæde, som visionen giver de mennesker, der når den. Herefter er det den opdagelsesrejsendes verden – verdenen på bjergets top. Visionen på bjerget er selve inspirationen. Den, der har erfaret den, vil aldrig mere være den samme. Det er et menneske, der har set hele verden ligge udstrakt for sine fødder. Det er et menneske, der ved, at det er herre over liv og død – og uanset hvor det befinder sig, ser øjnene denne vision.
Når mennesket stiger ned igen og vender tilbage fra højderne til dalene, hvor menneskeheden bor, er det opfyldt af en glæde, der synger i hjertet, og en ro, der er ubrydelig selv i den tættest befolkede by. Mennesket færdes imellem mennesker, som ikke kender visionen på bjergets top – mennesker, der ikke kan se længere end til naboernes gade. Hvordan er det muligt at tale til dem om de ufattelige erkendelser, der blev oplevet i ensomheden og i lyset i højderne på bjergets top?
|