De to efterfølgende dage kaldes ”dage til fordeling”, og det er en periode, hvor man forsøger at registrere det, som Hierarkiet via sjælen har forsøgt at kommunikere i hjernebevidstheden. Det er ofte en langsom proces for hjernen at registrere sjælens inspirationer pga. en utilstrækkelig koordinering mellem de forskellige bevidsthedsplaner.

De to dage til fordeling er en periode, hvor man konkretiserer, formulerer og fordeler de energier og idéer, der er modtaget. Man skal også registrere og indsamle de indtryk, man får i løbet af hele 5-dages perioden, hvor fuldmåneenergierne er på sit højeste. Man kan efterfølgende debattere idéerne med de mennesker, man arbejder sammen med til dagligt, uanset om de mediterer eller ej. Man behøver ikke fortælle, at man har fået gode idéer under en fuldmånemeditation, for det er uvæsentligt. De fleste vil respondere på kærlige og intelligente idéer.

Under fuldmånemeditationerne er det vigtigt, at man forholder sig så upersonligt som muligt, for formålet er at videreformidle en kollektiv impuls til menneskeheden og forankre den lokalt. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at den væsentligste opgave går ud på individuelt at realisere de idéer, man modtager ved fuldmåne. Motiverne skal stå deres prøve i dagligdagen, og virkningerne af fuldmånearbejdet skal udmøntes i praksis i lokalmiljøet.

Artiklen kan passende afsluttes med et citat af Djwhal Khul:

”Videnskaben om invokation og evokation vil erstatte, hvad man i nutiden kalder ’bøn’ og ’gudstjeneste’. Man skal ikke være bekymret over ordet ’videnskab’. Det er ikke en kold og hjerteløs intellektuel metode, sådan som det ofte antages. Det er i virkeligheden den intelligente organisering af åndelig energi og af kærlighedens kræfter, og de vil, når de er effektive, skabe svar fra åndelige skabninger, som igen kan færdes åbenlyst mellem mennesker og dermed genoprette en nær forbindelse og konstant kommunikation mellem menneskeheden og Hierarkiet”.