Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Videnskaben-og-den-historiske-Moses

VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES (8 af 8)


Forskningen reducerer Moses til blot en myte. Men bogserien, Attentatet på Moses, flytter Moses tilbage til sin plads i historien.

VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES (8 af 8)

Nye indsigter

 

Videnskaben-og-den-historiske-Moses-13

 

Hvad der er ukonventionelt og alternativt, er det ofte kun så længe det er nyt – og inden for en del andre fagområder har man da heller ikke samme frygt for at vise uortodoks forskning bevågenhed, når det gælder om at søge ny indsigt. Forskning og analysemetoder, der baserer sig på den værdifulde eksisterende videnskabelige tradition må både holdes i hævd og samtidig modificeres med nødvendig udvidelse af dens forudsatte tænkemåder (paradigmer). Altså bestemt ingen uvilje mod den bestående videnskab og forskerverden, men et ønske fra undertegnede om at få realiseret den nu mere og mere nødvendige udvidelse af perspektivet. Så derfor i stedet for f.eks. afledningsmanøvrer over for anderledes viden, vil allerede nu en større rummelighed kunne tages i brug. Den vil alligevel høre med i fremtiden.

Betegnelsen forskning og hermed forbundne ansete udtryk har naturligvis intet at gøre med kvalitet. Eventuelt kunne nogle af de i den forbindelse mere irrelevante problemer reduceres ved f.eks. at gøre som Alexander Calder, der oprindeligt fandt på at kalde sine skulpturer for objekter − for at undgå at skulle debattere hyppigt imod beskyldningerne om, at hans værker ikke var kunst. Og selve bogserien om den historiske Moses, der ifølge hvert binds forord egentlig mest kan betragtes som et tilbud til forskningen, kunne ligeledes distancere sig ved måske at benævnes som “historiebelysende underretninger” eller blot “optegnelser”. Men igen, det kan ikke være et hovedformål at undgå at støde an.

I sig selv er det ikke så videre interessant, at bøgerne bliver angrebet med udokumenterede påstande, men ved koncentration om det væsentlige i kontrast til sådanne former for videnskabeligt set diffus kritik, er dét, der virkelig tæller: At denne Moses-forskning har opnået netop konkrete resultater, for dette kan ikke diskuteres. De taler for sig selv.

Resultaterne er til stede, de kan måles, analyseres, diskuteres og modgås. De kan i nogle dele ændres eller forkastes, ingen er ufejlbarlige, andre vil kunne udbygges. De har eksistens − i realiteten for første gang − til forskel fra den hidtidige situation, hvor der er rigeligt af hypoteser, men aldrig konkreter med substantiel underbygning.

Alligevel har mange fejlagtigt antaget de gennem tiden mest kendte af hypoteserne om Moses − nemlig en Moses der er placeret i andre, senere århundreder eller en Moses som en total myte − for at være den veritable virkelighed. Derfor opstår en særlig, forsvarende kritik, når disse konstruktioner ikke passer til de nye resultater. Det er simpelthen glemt, at de kun var, og er, ubeviste hypoteser. Dvs. et spørgsmål om tro.

Og skønt den ekstra reklame for bøgerne fra den mere ’særprægede’ del af kritikken måske nok kan være anvendelig, skulle vi hellere i stedet kunne se frem til et mere generøst perspektiv − nemlig at udvide fagbegreberne til at rumme erfaring fra et større område end hidtil, for konstruktivt og kompetent at bane vejen med bredere åbenhed − i alles interesse.

 

Videnskaben-og-den-historiske-Moses-14

Bogserien “Attentatet på Moses” kan frit downloades fra VisdomsNettet: www.
visdomsnettet.dk

 

_________________________________

Bogserien “Attentatet på Moses” kan frit downloades fra VisdomsNettet:

Link til e-bog: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER

Link til e-bog: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN

Link til e-bog: DEN FORSVUNDE TRONARVING

Link til e-bog: DEN HEMMELIGE RELIGION

Link til e-bog: PROFETEN SOM UKENDT GENI

_________________________________

Link til relevant artikel: PÅ SPORET AF MOSES ARV FRA EGYPTEN

Link til relevant artikel: MORDET PÅ HISTORIEN

Link til relevant artikel: MOSES - EN FRONTLØBER

_________________________________

Ove von Spaeth
Uafhængig forsker.
Dele af oplysningerne er fra forfatterens bogserie
Attentatet på Moses.
Yderligere information: www.moses-egypt.net

_________________________________

Artikel-Videnskaben-og-den-historiske-Moses
Download-fil: VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES - Ove von Spaeth


Artikel-Videnskaben-og-den-historiske-Moses
Læsefil med vendbare sider: VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES