Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

HVORFOR UDVIKLE SINDSRO?
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Hvorfor-udvikle-sindro

HVORFOR UDVIKLE SINDSRO? (4 af 6)


Sindsro er en tilstand, hvor den psykiske energi cirkulerer, oplader, fornyer og renser. Derfor er sindsro ikke en sløv tilstand, men en intens harmonisk aktivitet.

HVORFOR UDVIKLE SINDSRO? (4 af 6)

Åndelig forankring

 

Hvorfor-udvikle-sindro-04-Torkom-Saraydraian

 

Essentielt er sindsro forankring i ånden. Uanset hvor kraftigt vinden blæser og bølgerne ruller, driver sjælen ikke væk, fordi den er solidt forankret. Akbar den Store[1] sagde engang: ”Når jeg holder Herrens hånd i mørket, forsvinder mørket”. Men hvordan beskytter man sig mod de negative, destruktive eller urolige tankebølger, der sendes fra andre? Svaret er: ”Intensiver din stræben mod ånden”. Når tankerne er opfyldt af stræben mod sjælen og ånden, frastødes og nedbrydes de negative og destruktive tanker, som nærmer sig auraen. Det minder om et råd, som en lærer engang gav artiklens forfatter:

 

”Forøg din hastighed, så kan forhindringerne

ikke stå i vejen for dig”.

 

Kraften i den åndelige stræben nedbryder livløse tanker, som indeholder gift. Det gælder også alle sygdomme. Kraften i de tanker, som er rettet mod ånden, vil brænde sygdomskimen væk og genskabe sundheden – bortset fra de tilfælde hvor et menneske skal dø og forlade den fysiske krop for at indtage en anden position i de indre verdener.

Konklusionen er, at sindsro opnår man ikke på lavt vand eller i dalenes læ, men på de oprørte have, på de vindblæste bjergtoppe og under lyn og torden.

Når man er rolig, forøger man sin magnetisme og udstråling. Man virker beroligende på ophidsede mennesker og får dem til at se tingene klarere, sådan som de reelt er. Når man er rolig, trænger tankerne dybere ind i tilhørernes bevidsthed. Man vækker deres tillid og appellerer til deres samarbejdsvilje.

Et roligt menneskes sender et signal til andre om, hvor svage og ligegyldige deres angreb er. Nogle mennesker stimuleres af deres egne negative følelser, sladder og bagtalelse, men de føler ofte, at det ikke er muligt at sladre om et roligt menneske uden at skade sig selv.

 

 

_________________________________

[1] Akbar den Store var Indiens kejser og stormogul 1542-1605 e.Kr. Iflg. åndsvidenskaben er Akbar identisk med mesteren Morya.

_________________________________

Artikel-Hvorfor-udvikle-sindro
Download-fil: HVORFOR UDVIKLE SINDSRO? - Torkom Saraydarian


Artikel-Hvorfor-udvikle-sindro
Læsefil med vendbare sider: HVORFOR UDVIKLE SINDSRO?