Selvkontrol er på en måde det samme som tankekontrol, fordi mennesket stort set har identificeret sig med tankesindet. Derfor er der ikke den store forskel på selvkontrol og tankekontrol, og det skyldes, at for erfaringsbaserede individer udgør tankesindet selve problemet. Sådan som holdningen er på det nuværende udviklingstrin, er mennesket ganske enkelt et aktivt tankesind. Behovet for selvkontrol eller tankekontrol opstår på grund af et ønske om fuldkommenhed, der er målet for alle mennesker. Ingen ønsker at lide på den måde. Menneskets endelige ambition, aspiration eller ønske er at undgå lidelse og opnå en frihed, som der ikke findes eksempel på i den nuværende verden. Ingen har oplevet, hvad frihed i virkeligheden er. Alle har bundet og begrænset sig på den ene eller den anden måde.

Når man forestiller sig, at man er sluppet ud af slaveri, og er trådt ind i en tilstand af frihed, er man faktisk bare trådt ind i en anden form for slaveri i frihedens navn. Det er et faktum, som man først vil indse på et senere tidspunkt. Årsagen er, at der ikke findes en tilstand, der kan betegnes som ægte frihed i denne verden, fordi frihed er det samme som en sammensmeltning med stadiet af den ultimative fuldkommenhed – eller i det mindste en vis grad af fuldkommenhed. Hvis man befinder sig langt væk fra selv den mindste opfattelse af, hvad fuldkommenhed kan være, og hvis livets idealer og ideologier stræber efter et blændværk, kan man ikke håbe på fred i en verden, hvor der er fokus på den teknologiske udvikling.

Nutidens menneske er revet med af smartphones, apps, hurtige computere og ny teknik, og der forskes inden for teknologi, der kan forbedre det ydre liv. Men det er ikke en ægte præstation. Hvis der med videnskab menes den logiske og konkrete viden om tingenes natur, er videnskab fantastisk. Videnskab er en uundgåelig del af livet. Men hvis der med videnskab menes teknologiske opfindelser, etablering af fabrikker og industriel produktion, er videnskab er en fejltagelse i menneskets liv. Teknologi vil ikke hjælpe menneskeheden, fordi den driver mennesket længere og længere væk fra virkelighedens center, og udviklingen tvinger mennesket til mere og mere at bekræfte, at verden er udenfor, i stedet for at bekræfte det faktum, at mennesket er en uadskillelig del af verden og den kosmiske enhed.