I virkeligheden dør alle mennesker hver gang de lægger sig til at sove, selv om det naturligvis er en midlertidig ”dødsoplevelse” eller ud-af-kroppen oplevelse. Iflg. åndsvidenskaben er personligheden forbundet med sjælen ved hjælp af to energistrømme eller æteriske energitråde, som er årsagen til, at mennesket er levende og bevidst på det fysiske plan. Den ene energitråd kaldes bevidsthedstråden, som er forbundet til den æteriske hjerne og nervesystemet. Den anden kaldes livstråden, som er forbundet til det æteriske hjerte og kredsløbssystemet. Når mennesket falder i søvn, løsnes bevidsthedstråden fra hjernen, og derfor fokuseres bevidstheden i astrallegemet, indtil det igen vågner i det fysiske legeme, fordi bevidsthedstråden igen fastgøres i den fysiske hjerne. Under søvnen er mennesket derfor bevidstløst men kun i fysisk forstand. Når mennesket dør, fjernes bevidsthedstråden også fra hjernen, men desuden trækkes livstråden ud af hjertet, og derfor forsvinder både bevidstheden og livsenergien permanent fra det fysiske legeme. Det fysiske legeme er blot en stofform, og den begynder straks sin opløsningsproces for at vende tilbage til sin oprindelige atomare kilde.

På tidspunktet for døden, når livskraften forlader det fysiske legeme efter løsrivelse af livstråden i hjertet, trækker bevidstheden sig ud fra et af tre mulige chakraer: 1. Toppen af hovedet (hovedchakraet). 2. Hjertet (hjertechakraet). 3. Solar plexus chakraet. Det højt udviklede og åndeligt orienterede menneske bruger hovedchakraet som udgang. Det intelligente menneske, der har udviklet god vilje, bruger i hjertechakraet. Og mennesker, der primært er følelsesbetonede og som har bevidstheden orienteret mod det ydre fysiske liv, bruger solar plexus chakraet som udgang. Mennesker, der har kendskab til åndsvidenskab stræber efter den højeste udgang, fordi det næste liv er påvirket af udviklingen i det aktuelle liv.