Ægthed eller falskhed?
3. Forfængelighed overfører sit billede til sjælen – det virkelige selv – og fortrænger den sande identitet. Når først man mister sin sande identitet, optræder man som en falsk person. En falsk person lever ikke op til de mange udfordringer og realiteter i livet, men skjuler sig i sin forfængelighed. Det forfængelige menneske kan ikke løse problemerne i livet ved hjælp af sin forfængelighed, og hvis det prøver at gøre det, skaber det endnu større problemer.
Mange diskussioner og uoverensstemmelser sker ikke mellem to mennesker, men mellem deres forfængelighed, fordi de ikke kan træde ud af deres forfængelighed og stå ansigt til ansigt med hinanden, sådan som de er. På den måde skaber forfængelighed en personlighedsspaltning. Hvis man er forfængelig på to eller tre områder, er man to eller tre personer, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med hinanden. Og derudover har man sin egen identitet, som er i modstrid med dem alle sammen. Det er derfor, forfængelighed kan betragtes som en psykisk sygdom. Den gør et menneske splittet – eller tom.
Splittethed og tomhed skaber et indre anarki. De æteriske centre, som styrer mange af kroppens funktioner via nervesystemet, viser tegn på manglende koordinering. Deres synkronisering svækkes, og gradvis kommer der forstyrrelser i deres naturlige funktioner. Det påvirker integrationen i kroppen, og efterhånden opstår der sygdomme.
|