En rigtig lærer vil hverken dømme eller kritisere en elev for sin forfængelighed. Læreren vil sørge for, at eleven ser den. Den rigtige lærer vil afsløre en form for forfængelighed og få eleven til at overvinde den. Men læreren vil ikke afsløre andre former for forfængelighed af tre grunde:

1. Når man virkelig arbejder med en form for forfængelighed, vil man selv være i stand til at se andre forfængeligheder, som er forbundet med den, og det er mindre pinefuldt, end hvis læreren afslører dem.

2. Hvis læreren afslører og rammer samtlige forfængeligheder på én gang, vil man enten udvikle et forsvarssystem, der beskytter forfængeligheden, eller eleven vil bryde helt sammen.

3. Hvis læreren går videre til den næste forfængelighed, før den første er udryddet, vil den delvis udryddede forfængelighed tilføre næring til de andre forfængeligheder.

Naturligvis risikere man, at man kommer til at hade den, der rører ved forfængelighederne – det gælder også læreren. Mange lærere er blevet angrebet af mennesker, der kom for at få hjælp, for lærerne var ikke erfarne nok til at udrydde alle de potentielle former for forfængelighed, med det resultat at de mobiliserede sig og angreb læreren.

Det tredje skridt er at blive bevidst om eksistensen og karakteren af forfængeligheden ved at undersøge sine fejltagelser og studere de lektioner, karmaen giver. Prøv at se objektivt på de eksisterende fejl og mangler – selv midt i bifaldets og berømmelsens stormvejr. Prøv at finde ud af, hvad man gjorde galt, og se hvad man kan gøre bedre. Lad være med at blive arrogant af omgivelsernes ros, men prøv i stedet at se hvor store forbedringer, der er behov for.