De, der vil studere åndsvidenskab og blive lysets, kærlighedens og skønhedens disciple, må først og fremmest eliminere deres forfængelighed. Hvis de ikke gør det, vil alle deres anstrengelser føre til fiasko og sammenbrud.

Forfængelighed er årsag til en anden og meget alvorlig forhindring for et menneske på udviklingsvejen. Den absorberer og forbruger alle de elementer i auraen, der skulle bruges til opbygningen af de højere legemer. Når de højere legemer ikke bliver bygget, kan man ikke fungere på højere bevidsthedsplaner, og hvis det alligevel lykkes at trænge igennem til de højere planer ad kunstig vej, vil man være ”nøgen”.

Men hvordan kan man udrydde sin forfængelighed?

1. Det første skridt består i at finde ud af nøjagtig hvad der kan gøres, og hvad man er i stand til at gøre – hvad man har, som man tror man ejer – hvad man ved, som man kan bevise for sig selv og andre, at man ved, og – hvad man tror man er, dvs. hvor man befinder sig på udviklingsvejen.

Det kan være meget pinefulde spørgsmål, men efterhånden som man lærer sin virkelige natur at kende, vil glæden og lyset vokse, synet vil blive skarpere, sanserne vil modtage klarere og mere præcise indtryk, og helbred som helhed vil blive forbedret. Årsagen er, at når man udrydder sin forfængelighed, nærmer man sig sit center og indtager til sidst den rigtige plads i sit naturrige. Og når falske billeder fjernes fra bevidsthedssfæren, vil den psykiske energi cirkulere frit i systemet.

2. Det andet skridt består i at finde en lærer og bede om hjælp til at bearbejde forfængeligheden og udrydde den ved hjælp af streng disciplin. Nogle mennesker tror, at forfængelighed kun rummer negative egenskaber. Det er ikke sandt. Forfængelighed kan være høflig, gavmild til en vis grad, velopdragen, ærlig, ren osv., men det er alt sammen mekaniske egenskaber. Det er først i en krisesituation og under stærkt pres, at forfængeligheden giver op, og mennesket ser sin sande natur med alle dens blændværk og illusioner.