Problemet er derfor ikke, hvordan regeringen kan skabe flere arbejdspladser, men hvordan man definerer selve meningen med samfundet – og dermed også med menneskelivet. Hvad er meningen med samfundet og livet, når økonomisk produktion ikke længere er det centrale formål, fordi økonomisk produktion ikke længere er et problem eller en udfordring?

Desuden skal der tages stilling til globale problemer som f.eks. de store forskelle på industrilandene og udviklingslandene, som er årsag til terrorisme, omfattende forurening, masseødelæggelsesvåben, atomkraft, mangel på ressourcer og ikke mindst det økonomiske systems afhængighed af emotionelle tilstande og manglende evne til at løse sine egne problemer. Alle disse opgaver viser, at problemerne ikke kan løses med en økonomisk eller teknologisk ”indsprøjtning” eller med mere effektiv ledelse. Der kræves en langt mere fundamental ændring at hele systemet.

Her støder man på et praktisk dilemma, for de løsninger, der er økonomisk mulige, er ikke økologisk og socialt tilfredsstillende. Og omvendt er økologisk, socialt og humanistisk gode løsninger ikke økonomisk og politisk mulige. Dilemmaet er ved at fremprovokere en generel holdningsændring. Flere og flere flytter interessen væk fra materielle værdier og over til livsværdier. Interessen for personlighedsudvikling og indre oplevelser er voksende. Den globale offentlige mening er langsomt ved at insistere på, at problemstillingerne skal tages alvorligt og løses på grundlag af humanitære principper og ikke kun økonomiske. Fra at være en ubetydelig minoritet er det nu næsten en fjerdedel af alle voksne mennesker i den vestlige verden, der prioriterer immaterielle, humanitære og åndelige værdier højere end økonomisk velstand og social status. Det skyldes en holdningsændring til trosforestillingerne, der er skiftet fra ortodoks religion eller materialisme til universel transcendentalisme[1] i en eller anden form. Det er en holdningsændring, der desuden er ved at sætte sit præg på naturvidenskaben – især på bevidsthedsforskningen.

I Annual Review of Neurosciences skriver nobelpristageren Roger Sperry at sociale værdier afhænger af, om bevidstheden opfattes som dødelig eller udødelig – om man mener, at bevidstheden skabes af hjernen, eller at den er selvstændig. Den nyere hjerneforskning peger i retning af, at bevidstheden er universel, og at den ikke styres af materielle forhold. Og dermed er der banet en vej til en fornuftig tilnærmelse mellem naturvidenskab og religion.

_________________________________

[1] Transcendentalisme er et begreb, der især bruges i filosofien. Efter filosoffen Immanuel Kants indflydelse på filosofien skal der skelnes mellem begreberne transcendental og transcendent. Ordet stammer fra det latinske ”transcendere”, der betyder ”at overskride”. At transcendere vil derfor sige, at man går ud over noget eller overskrider noget.

_________________________________