Der opstår også andre forskelle, men de nævnte tilfælde kan betragtes som eksempler. Betyder det, at bøger er nytteløse, når det gælder iagttagelser? Bøger bliver ubrugelige og endda forvirrende, når de mennesker, der studerer åndsvidenskab, behandler dem som åbenbaringer eller inspirationer i stedet for det, de er – iagttagelser. Iagttagelser er grundlaget for naturvidenskabelig viden. Justering af tidligere iagttagelser på grund af nyere forskning er en betingelse for videnskabelige fremskridt. De forskere, der studerer lyslære, konkluderer ikke, at iagttagelser er nytteløse, når de konfronteres med den sort- og hvidstribede skive, den grå skive og den hvirvlende skive, der tilsyneladende hænger ubevægeligt, bare fordi eksperimenterne afslører modstridende iagttagelser. De forsøger i stedet at finde ud af betingelserne for lys og for øjets opbygning og reaktion, for det forklarer, at alle iagttagelser er lige sande på trods af de modstridende observationer. De bruger iagttagelserne til fornyede eksperimenter, og finder ud af årsagen, og på grund af modsætningerne afslører de en mangesidet sandhed.

Hvilken holdning skal den åndsvidenskabeligt studerende have til bøger, der omhandler iagttagelser? Bøgerne tilhører en kategori, der kræver en holdning som videnskabelige studerende – ikke en holdning som troende mennesker. Bøgerne skal betragtes som formidlere af oplysninger til et skarpt tankesind, til et videbegærligt intellekt, til den reflekterende og kritiske fornuft. Og man skal aldrig acceptere, at konklusionerne fra andre studerendes iagttagelser er definitive – heller ikke selv om de andre bruger evner, som man endnu ikke har udviklet. Man skal udelukkende acceptere iagttagelserne for det, de er – iagttagelser og arbejdshypoteser, som til enhver tid kan ændres og korrigeres af nye iagttagelser. Man skal kun fastholde dem med et let greb. De er hypoteser, som kun er accepteret midlertidigt, indtil de bekræftes eller afvises af yderligere iagttagelser – eksempelvis ens egne. Hvis de opklarer uklarheder, hvis de bidrager til sund moral, kan man acceptere dem og bruge dem, men de må aldrig blive til lænker i tankesindet eller fangevogtere for tankens frie bevægelighed. Studér bøgerne, men slug dem ikke – forstå dem, men bevar skelneevnen. Bøger er nyttige tjenere men farlige mestre. De skal studeres – ikke tilbedes. Man skal danne sine egne meninger – ikke låne dem af andre. Man skal ikke være så ivrig efter at skaffe sig viden, at man blindt accepterer andre menneskers viden. Færdigstrikkede holdninger er som stangvarer i supermarkedets modeafdeling. Det er hverken velsiddende eller unikke.