Når man interesserer sig for de forskellige skoler, og forsøger at vurdere hvad de kan, og hvad de ikke kan, skal man huske, at det altid er en stor gevinst for et menneske at få kontrol over sit begærliv. Det er altid en kæmpe sejr at vinde over sin dyriske natur, at være i stand til at stå urokkeligt, uanset hvilke fristelser der præsenteres for at lokke det lavere menneske. Og der er rigtig mange af skolerne, som Vesten almindeligvis ser ned på og gør grin med, som alligevel i deres praksis har det vigtige element, at de erkender, at menneskets intellektuelle natur skal herske over begærnaturen, og at mennesket skal lære at have fuldstændig kontrol over kroppen og totalt styr på lidenskaber og begær. Og selv på evolutionens mørkere stier, og endda i de skoler, der følger modstandskræfternes vej – som alle, der ønsker at nå det højeste mål og de højeste åndelige tilstande, absolut skal undgå – er det trods alt rigtigt, at kontrol over den lavere natur er det, der kræves. Det er kun de uvidende, der regner med, at modstandskræfternes skoler kun arbejder med teknikker, der har relation til fænomener og det sanselige.

De mange forskellige skoler spirede frem, voksede og blomstrede i det gamle Indien pga. den store nedstrømning af energi fra de åndelige regioner til de lavere planer, og naturligvis blev energien og inspirationen brugt til både egoistiske og uselviske formål. Men i forhold til alle de yoga-skoler, der træner intellektet og udvikler de højere former for intellektuel bevidsthed, er det vigtigt at huske, at de tilbyder effektive trædesten til højere bevidsthed, og at det er en nødvendig fase i menneskets fremskridt. Mennesket skal træne koncentrationsevnen, det skal meditere, det skal vænne sig til at tænke intellektuelt og brænde for de idealer, der appellerer til dem pga. af idealernes storhed og skønhed.