3. NATIONAL KARMA
Det samme gruppesamspil gør sig gældende på nationalt plan. En nations kultur og nationale identitet er et resultat af tidligere generationers beslutninger og adfærd. Men man inkarnerer ikke altid i samme land, for historisk set har nationalstaterne ikke eksisteret i mange år. Men hvis man kunne følge de store sjælegruppers inkarnationer, ville man se, at de tegner et mønster, hvor skiftende nationer igen og igen knyttes sammen af de samme inkarnerende sjæle.
De samfundsskabte forhold, som mennesker i enhver nation lever under, er virkninger af de valg, som tidligere generationer foretog. Politik er den videnskab, som i nutiden bl.a. bruges til at afbøde virkningerne af uhensigtsmæssige valg, der blev truffet i tidligere inkarnationer. Derfor er det også en sandhed, når det siges, at en befolkning selv har ansvar for den ledelse, der styrer landet. Den nationale bevidsthed har stor betydning for det enkelte menneskes forhold, og den griber afgørende ind i dets levevilkår. Det er her, svaret på ansvaret for verdens fattigdom skal søges.
Det er ikke en guddommelig hensigt, at fattigdom skal være et generelt levevilkår for nogle mennesker, fordi de har foretaget sig noget forkert i en tidligere inkarnation. Det er en grov fordrejning af karmalæren. Der findes overflod på Jorden, men problemet har været – og er fortsat – at en lille del af menneskeheden har taget overfloden fra de mange. De grådige og egoistiske mennesker vil naturligvis blive konfronteret med konsekvenserne af deres ukærlige og egoistiske handlinger. De vil sandsynligvis miste deres rigdom i et liv for selv at mærke fattigdommens smerte. Men alle fattige er naturligvis ikke tidligere tiders egoistiske godsejere, for så mange godsejere har der aldrig eksisteret. Derfor er der desuden en sekundær årsag til fattigdommen – de fattiges uvidenhed. De fattige i udviklingslandene skal lære at frigøre sig fra de riges overgreb, på samme måde som arbejderbevægelserne i de rige lande har vundet utallige sejre. De skal hjælpes i deres kamp af deres bedre stillede brødre og søstre i de velstillede lande, som støtter dem med uddannelse og kapital. Men ingen kan kæmpe deres kampe for dem. De skal selv finde styrke gennem sammenhold og faglig kamp. Det eneste man skal gøre, er at lægge størst muligt pres på de egoistiske ledere, som slavebinder deres landsmænd økonomisk og politisk.
|