Det er nu tanken at gå dybere ind i de problemstillinger, der knytter sig til at skelne mellem kollektiv og individuel karma, og derfor er det nødvendigt at definere forskellige former for karma bl.a.: Individuel-, familie-, national- og planetarisk karma.

1. INDIVIDUEL KARMA

Et menneskes karakterstyrker og -svagheder er primært et resultat af den nuværende og tidligere inkarnationers erfaringer. Når et menneske dør, frigør sjælen sig fra den fysisk-æteriske krop og opsummerer de lektier og erfaringer, den har gennemgået i sit fysiske liv. De positive erfaringer omdannes til positive kvaliteter, som sjælen kan tage med i næste inkarnation for at videreudvikle dem. De handlinger og begær, som var årsag til lidelser for én selv og andre, omdannes til negative tendenser, som også tages med i næste inkarnation. De negative tendenser vil f.eks. konfrontere mennesket med de samme lidelser, som det selv påførte andre. På den måde vækkes forståelsen for konsekvenserne af ukærlige handlinger. Et menneske, der f.eks. har oplevet alvorlig mobning og udelukkelse fra fællesskabet, vil senere få dyb medfølelse for mennesker, som kommer i samme situation og modarbejde den. Påstanden modsiges sædvanligvis af psykologer, som påpeger, at forbryderne ofte selv har været udsat for de samme forbrydelser, som de udsætter andre for. Voldelige mennesker har f.eks. ofte oplevet meget vold i deres opvækst. Men her taler man om forbrydere og voldelige personer, der stadig befinder sig i en tilstand af dyb uvidenhed. De er ofre for deres egne voldsomme følelser og skal, indtil de erkender konsekvenserne af deres forbryderiske eller voldelige adfærd, lære gennem lidelse eller kærlighed.

For at standse den negative karmiske spiral, hvor det voldelige menneske møder stærkere og stærkere konsekvenser af sine handlinger, skal det forkerte i handlingerne erkendes, og der skal være taget selvstændigt initiativ til at begynde en ændret adfærd. Det kan ske på to måder, og som regel er det en kombination af dem begge, der gør sig gældende.

a. Gennem kærlighed

Det voldelige menneske kan være så heldigt at møde et menneske, der får medfølelse med de store lidelser, volden medfører. Det kan f.eks. være en psykolog eller en socialarbejder, som forsøger at inspirere til ændret adfærd ved at undervise og appellere til det positive i klientens natur. Der kan også være tale om, at det voldelige menneske lærer at tilgive sig selv for det onde, det har gjort mod andre, samtidig med en erkendelse af, at omverdenen også tilgiver. Derfor står der i Matthæusevangeliet:

”Døm ikke, for at I ikke skal dømmes, for den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det mål i måler med, med det skal I selv få tilmålt”.

Matthæusevangeliet, 7,1

Citatet er endnu en bekræftelse på karmaloven, men det er også en antydning af, at man risikerer at blive offer for sine egne antagelser og fordømmelser.

Når det voldelige menneske erkender sine fejltagelser og begynder at ændre sin adfærd, og desuden aktivt foretager positive handlinger, der opvejer de negative, så frelser det sig selv ved hjælp af andre. Det har selv sat en stopper for den negative spiral af voldelig adfærd, og vælger måske senere en inkarnation, hvor det er muligt at hjælpe sine ofre, for på den måde at udligne den karmiske gæld.

b. Gennem lidelse

Det kan være særdeles svært for mennesket at åbne sit lukkede hjerte. Derfor er det nødt til at gennemleve den ene lidelsesfulde begivenhed efter den anden, indtil det beslutter sig for at vende om – dvs. tænke, føle og handle anderledes. Når alt andet er slået fejl, er lidelse det eneste instrument, der er tilbage, for at få et menneske til at gå i den rigtige retning. Det er ikke Gud, der får et menneske til at lide, for karmaloven er ikke Guds straf. På samme måde som tyngdeloven er karmaloven simpelthen en lovmæssighed i naturen, der sikrer, at alle møder konsekvenserne af deres handlinger. Det er eksempelvis ikke Guds straf, når et menneske får ondt i maven, fordi det har spist for meget. Det er en lidelse, det har påført sig selv, fordi det ikke var i stand til at kontrollere sit begær. Uvidenhed og ukontrolleret begær er i langt de fleste tilfælde årsag til lidelser. Bevidst onde mennesker er heldigvis sjældne.

Konklusionen er, at de individuelle karakterstyrker og -svagheder er resultater af nuværende og tidligere inkarnationers erfaringer. Når Mozart var i stand til at skrive sin første koncert som 4-årig, var det et resultat af tidligere livs praksis.