Karmaloven er misfortolket
Det er ikke underligt, at der kan rejses en stærk kritik af denne lovmæssighed, for der er sandsynligvis ingen andre idéer, der er så misfortolket som karmaloven.
I Vesten har kritikere påstået, at karmaloven i Østen har været anvendt til at legitimere præsteskabets (braminer-kastens) sociale position, og at den er blevet brugt til at retfærdiggøre de forfærdelige lidelser, som fattige og syge lever under. Det er ikke ualmindeligt, at herskende klasser har brugt religionen som middel til undertrykkelse. I Vesten har den kristne kirke op igennem historien fortolket de fattiges lidelser som en straf, der var pålagt fra Gud pga. syndig adfærd. Der er eksempler på, at det kristne præsteskab på linje med Østens højere kaster har fortolket deres samfundsposition, som en guddommelig orden, der er indstiftet af Gud. De fattige og rige var med andre ord indsat på den position i samfundet, som Gud mente passede til den enkelte. Men medfører forkerte udlægninger, at selve karmaloven er forkert? Nej, det er ganske enkelt en understregning af menneskets uvidenhed. Der findes sandsynligvis ikke en idé, som ikke på et eller andet tidspunkt er blevet fordrejet fra dens oprindelige hensigt.
Intet filosofisk system kan give et så intelligent og retfærdigt svar på verdens lidelser, som loven om årsag og virkning. Det enkelte menneske bærer selv kollektivt og individuelt ansvaret for sin egen skæbne og møder selv konsekvenserne af de valg, der træffes undervejs. Det er en forenklet konklusion, men den uddybes senere.
Alternativet er den verden, som darwinismen insisterer på – en gudsforladt ørkenvandring og en brutal kampplads, hvor den stærkeste vinder og den svageste bukker under. Eller den kristne verden, hvor Gud straffer de onde og giver gaver til de gode og retfærdige – selv om trosforestillingen næppe overlever en dybere analyse.
|