Karma

Af M.C.

Forestil dig, at det ene liv er et reb, der strækker sig fra det uendelige til det uendelige uden at have begyndelse eller slutning, og at det desuden er umuligt at skære det over. Rebet består af utallige fine tråde, der er tæt sammenvævede, så de tilsammen danner et tykt reb. Trådene er farveløse, men perfekte hvad angår egenskaber som glathed, styrke og jævnhed. Rebet passerer gennem mange områder, og det er årsag til, at der opstår mystiske episoder. Ofte hænger en af de fine tråde fast eller slår knuder – eller den bliver brutalt trukket væk fra den lige vej. Derfor opstår der forvirring og kaos i hele rebet i en periode. Der kan også ske det, at en tråd bliver snavset eller får mærkelige farver, der breder sig og misfarver andre tråde.

Men husk, at trådene er levende. De er ligesom elektriske ledninger – eller snarere som sitrende nerver. Det medfører, at pletterne og de voldsomme begivenheder kan mærkes i hele rebet. Men til sidst kommer de fine lange og levende tråde – der i deres ubrudte sammenhæng er en levende skabning – ud af skyggen og ind i lyset. Nu er de fine tråde ikke længere farveløse, for de er blevet gyldne, og igen ligger de samlet i lige linje. Harmonien mellem de fine tråde er igen blevet oprettet, og når den indre harmoni er opnået, er det muligt at opfatte den større harmoni.

Illustrationen beskriver kun en enkelt side af sandheden, for den beskriver kun et lille brudstykke. Alligevel er det klogt at reflektere over symbolikken, for den kan måske resultere i en mere omfattende forståelse. Det første, der er nødvendigt at forstå, er, at fremtiden ikke skabes af tilfældige handlinger i nutiden. Fremtiden har derimod en ubrudt sammenhæng i relation til nutiden på samme måde, som nutiden har en ubrudt sammenhæng med fortiden. Ud fra den synsvinkel, er illustrationen med rebet korrekt.

Det siges, at hvis man vil bruge lidt tid på at få indsigt i den esoteriske lære, skabes der store karmiske resultater. Det skyldes, at man ikke kan sætte sig ind i den esoteriske lære uden at træffe et bestemt valg mellem det, der i daglig tale kaldes godt og dårligt. Det første trin i den esoteriske lære fører de studerende til Kundskabens Træ. De må plukke og spise frugterne – de må vælge. De kan ikke længere nøjes med uvidenhedens ubeslutsomhed. De fortsætter – nogle ad ”den positive vej”, andre ”ad den negative vej”. Og når man definitivt og med overbevisning går blot ét skridt ad en af de veje, skaber det omfattende karmiske reaktioner. De fleste mennesker går vaklende videre uden at kende de mål, de styrer mod. Retningen i deres liv følger en ubestemt kurs, og derfor opleves den karmiske reaktion som mere tilfældig.

Når mennesket er nået frem til kundskabens tærskel, begynder forvirringen at aftage, og derfor øges styrken af de karmiske reaktioner, fordi de virker i samme retning på de forskellige planer, for esoterikerne kan ikke være halvhjertede, og de kan heller ikke vende om, når de først er trådt over tærskelen. Det er lige så umuligt, som hvis man forestillede sig, at et voksent menneske skulle blive barn igen. Mennesket er nu i kraft af sin udvikling nået til en tilstand, hvor det skal vise ansvarlighed, og der er ingen vej tilbage.

De, der ønsker at slippe for den negative karmas plager, må arbejde på at få personligheden ud af skyggen og op i lyset. Alt i livet skal højnes, så ”trådene” ikke kommer i kontakt med snavsede materialer og ikke klistrer sig så fast, at de skal trækkes fri. De bruger deres egen energi på at komme ud af det energifelt, hvor karmaloven hersker. De trækker sig ikke væk fra livet pga. det, de oplever. Livet kan være råt og beskidt, eller det kan være fyldt med smukke blomster, som drysser blomsterstøv, der sætter pletter – eller af søde lækkerier, der skaber bindinger og begær – men oven over er der altid en åben himmel.

De, der ønsker at blive karmafri, må søge i de højere luftlag for at finde et hjem, og derefter må de lede i det æteriske område. De, der ønsker at skabe god karma, vil møde mange problemer, og i bestræbelserne for at sprede sund såsæd, som kan give dem selv et rigt udbytte, vil de også så ukrudtsplanter i tusindvis, og nogle ukrudtsplanter vil blive de allerstørste og kraftigste. Du skal ikke ønske at sprede såsæd, som du kan høste til eget forbrug. Du skal kun ønske at sprede såsæd, der giver et udbytte, som kan bruges til at mætte de sultne i verden. Du er en del af verden, og ved at give verden føde vil du selv blive mæt. Men pas på – selv i den tanke lurer der en stor fare, og den vil konfrontere de disciple, der længe har været overbevist om, at de arbejdede for det gode, mens de dybest set kun har haft onde motiver – for de troede, at det var meningen, at de skulle udføre store barmhjertighedsgerninger i verden, men i virkeligheden var deres ubevidste motiv at forbedre deres egen karmiske situation, og deres gode gerninger var derfor et forsøg på at gøre noget godt for sig selv.

Mennesket må lære, at det skal glemme alt om at få belønning. Men selv en afvisning af belønning afslører det faktum, at man reelt ønsker belønning. Det nytter ikke at disciple får indsigt i, hvordan man får selvkontrol. Man skal ikke lænke sjælen, man skal styre begærene. Indtil disciplene bliver opmærksomme på, at der findes en bevidsthedstilstand, hvor der hverken er belønning eller straf, positivt eller negativt, godt eller dårligt, vil de stræbe forgæves. De tror måske, at de gør store fremskridt, men på et tidspunkt skal de stå ansigt til ansigt med deres egen sjæl, og så vil de blive klar over, at da de kom til Kundskabens Træ, plukkede de den bitre frugt og ikke den søde. På det tidspunkt falder sløret helt. Det var grunden til, at de opgav deres frihed og blev slave af begæret.

Hør et advarende ord, kære discipel, der er begyndt at leve et åndeligt liv. Du skal vide, at der ikke findes helbredelse for begær. Der findes ingen helbredelse for ønsket om belønning og ingen helbredelse for din længsel, hvis du ikke fokuserer dit ”syn” og din ”hørelse” på det, der er usynligt og det, der er lydløst. Begynd at praktisere det med det samme, så resultatet kan blive, at utallige slanger vil blive holdt væk fra din vej i al evighed.

Disciple skal ikke studere virkningerne af karmaloven, før de har nået det trin i deres udvikling, hvor karmaloven ikke påvirker dem længere. De indviede har ret til at få kendskab til naturens hemmeligheder og til at kende de regler, der styrer det enkelte menneskes liv. Det er en ret, der opnås ved at overvinde naturens begrænsninger, og ved at frigøre sig fra de lovmæssigheder, der styrer menneskelivet. De er hver især blevet en anerkendt del af det evige og guddommelige, fordi de ikke længere påvirkes af det, der er midlertidigt og forgængeligt. På den måde opnår de kendskab til de love, der styrer de midlertidige forhold. Derfor – kære discipel, som ønsker at forstå karmaloven – prøv først og fremmest at frigøre dig fra menneskelivets love. Og det kan du kun gøre ved at fokusere opmærksomheden på det, der ikke er påvirket af loven.