Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

CLAIRVOYANCE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Clairvoyance-e-bog-C-W-Leadbeater

CLAIRVOYANCE (5 af 10)


Når man er overbevist om clairvoyancens kraft, er der første spørgsmål: Hvordan kan evnen udvikles? Der er mange teknikker, men der er faktisk kun én, der med sikkerhed kan anbefales.

CLAIRVOYANCE (5 af 10)

4. kapitel

Almindelig clairvoyance

Bevidst

 

Den almindelige men bevidste clairvoyance er defineret som evnen til at se begivenheder eller scener, der befinder sig et andet sted end den clairvoyante. I relation til dimensionen rum foretages iagttagelsen derfor for langt væk til, at den clairvoyante kan se begivenhederne med almindeligt fysisk syn. Der findes så ufattelig mange og så vidt forskellige eksempler, at det er nødvendigt at forsøge at præsentere en form for detaljeret klassificering af dem. Hvilken opdeling, der bruges, er ikke så vigtigt, så længe den er omfattende nok til at medregne alle tilfælde. Måske vil det være en passende klassificering, hvis man grupperer dem i større træk under bevidst og ufrivillig clairvoyance i rum med en mellemliggende gruppe, der evt. kan kaldes ”delvis bevidst”. Det lyder umiddelbart som en mærkelig titel, men det forklares senere.

Ligesom før er det hensigten først at fortælle, hvad der er muligt for den fuldt udviklede og veltrænede clairvoyante, og forsøge at forklare, hvordan evnerne fungerer, og hvilke begrænsninger evnerne er underlagt. Derefter vil det være nemmere at forstå de talrige eksempler på partielt og utrænet syn. Men først gælder det den bevidste clairvoyance.

På baggrund af det, der tidligere er blevet sagt om den astrale clairvoyances magt, vil det være indlysende, at enhver, der kontrollerer evnen i fuld udstrækning, vil være i stand til at se næsten alt i menneskets verden, hvis det ønskes og når det ønskes. Selv de mest hemmelige områder ligger åbne for den clairvoyantes blik. Mellemliggende forhindringer eksisterer ikke på grund af forandringen i den clairvoyantes synsevne. Den clairvoyante har evnen til at bevæge sig frit omkring i astrallegemet. Derfor er det muligt uden vanskelighed at bevæge sig overalt. Den clairvoyante kan se alt inden for Jordens grænser, og det er endda i stor udstrækning muligt at se alt, uden at det er nødvendigt at bevæge sig omkring i astrallegemet. Det kræver en forklaring.

Hvordan kan det metafysiske syn bruges til at iagttage begivenheder, der foregår på endda meget lang afstand? Hvordan kan et menneske, der befinder sig i England se selv de mindste detaljer i noget, der i samme øjeblik foregår i Indien eller i USA? Hvordan i alverden kan det lade sig gøre?

En hypotese forklarer fænomenet. Man ved, at alt konstant udsender stråler i alle retninger, og at de i et vist omfang ligner det, der udsender strålerne, men der er tale om stråler, der er meget finere end lysstråler. Clairvoyance ikke er andet end evnen til at se ved hjælp af de finere udstrålinger. Afstand er derfor ikke en forhindring for synet, for alle mellemliggende genstande gennemtrænges af strålerne, og de kan uden begrænsning krydse hinanden i alle retninger uden at blive sammenblandet, nøjagtigt som lysets almindelige vibrationer gør det.

Selv om det ikke er helt den måde, clairvoyancen virker på, er teorien alligevel ret præcis i de fleste af sine forudsætninger. Alt udsender uden tvivl stråler i alle retninger, og det er netop på den måde – selv om det foregår på et højere plan – at de akashiske optegnelser tilsyneladende er skabt. Det er nødvendigt at sige mere om emnet i næste afsnit, så her skal det bare nævnes. De psykometriske fænomener er også afhængige af vibrationerne, men det forklares også senere.

Der er imidlertid praktiske vanskeligheder med at bruge de æteriske vibrationer (for de er naturligvis æteriske) som et middel, der kan anvendes til at se alt, hvad sker på afstand. De mellemliggende genstande er nemlig ikke helt transparente, og fordi de personer, der optræder i den situation, som den clairvoyante forsøger at iagttage, sandsynligvis er mindst lige så gennemsigtige som omgivelserne, er det indlysende, at iagttagelsen let ender i alvorlig forvirring.

Den astrale dimension, der kommer ind i billedet, hvis de astrale udstrålinger sanses i stedet for de æteriske, vil fjerne nogle af vanskelighederne, men samtidig vil det medføre nye komplikationer. Hvis man forsøger at forstå clairvoyance, skal man i praksis se bort fra udstrålingshypotesen og i stedet fokusere på de metoder til at se på afstand, som reelt er til den studerendes rådighed. Man vil opdage, at der er fem metoder, og de fire er regulære varianter af clairvoyance, mens den femte egentlig ikke hører under begrebet clairvoyance, men snarere hører til magiens område. Derfor er det bedst at tage den sidste først for at få den af vejen.

1. Ved en naturånds hjælp

Metoden forudsætter ikke nødvendigvis, at man er i besiddelse af psykiske evner. Man skal bare have kendskab til, hvordan man får en af astralplanets beboere til at foretage undersøgelsen for sig. Det kan ske enten ved besværgelser eller ved magi – dvs. at man enten overtaler den astrale medhjælper ved intensive bønner og ofringer til at give den hjælp, man ønsker, eller man kan tvinge den astrale medhjælper til at hjælpe ved en målrettet udøvelse af en højt udviklet vilje.

Metoden er i stor udstrækning blevet brugt i Østen, hvor den astrale hjælper, der anvendes, som regel er en naturånd. Metoden blev også brugt i det gamle Atlantis, hvor ”herrerne med de mørke ansigter” benyttede en stærkt specialiseret og usædvanlig ondskabsfuld variant af kunstige elementaler til deres formål. Nogle gange kan man få oplysninger på lignende måde ved spiritistiske seancer, men ved seancerne er det mere sandsynligt, at det sendebud, der benyttes, er en nylig afdød, som fungerer mere eller mindre frit på astralplanet – selv om der også nogle gange er tale om en tjenstvillig naturånd, der morer sig med at optræde som en af deltagernes afdøde slægtninge. I hvert tilfælde er metoden ikke udtryk for clairvoyance, men for magi, og den nævnes kun her, for at læseren ikke skal tage fejl og forsøge at klassificere tilfælde, hvor man praktiserer den form for magi i en af de følgende grupper, der handler om clairvoyance.

2. Ved hjælp af en astral strøm

Det er et udtryk, der ofte og temmeligt upræcist bruges i en del af den åndsvidenskabelige litteratur som udtryk for mange forskellige fænomener – bl.a. det, der her skal forklares. Det, der reelt gøres af den studerende, der benytter metoden, er ikke så meget en aktivering af en strøm eller strømning i det astrale stof, men en skabelse af en slags midlertidig kommunikationslinje igennem det astrale stof.

Det er umuligt her at give en detaljeret afhandling om astral fysik – selv hvis den nødvendige indsigt til at skrive den evt. var til stede. Det er kun nødvendigt at sige, at det er muligt at skabe en bestemt forbindelseslinje i astralt stof, der virker som en telegraftråd, der overfører vibrationer, og ved hjælp af den kan man se alt, hvad der foregår i den anden ende af forbindelseslinjen. Forbindelseslinjen skabes vel at mærke ikke ved at projicere en direkte linje gennem rummet i det astrale stof, men ved at påvirke en linje (eller rettere mange linjer) af stoffets partikler, som gør det muligt for partiklerne at fungere som leder for vibrationer af den type, man ønsker.

Forberedelse til processen kan ske på to måder – enten ved en transmission af energi fra partikel til partikel, indtil linjen er opbygget, eller ved at benytte energi fra et højere plan, for kraften vil være i stand til at påvirke hele forbindelseslinjen på én gang. Den sidste metode forudsætter naturligvis højere udvikling, for den omfatter viden om og evnen til at bruge energier og kræfter fra et langt højere eksistensplan. Men et menneske, der er i stand til at skabe en linje på den måde, har ikke behov for sådan en forbindelseslinje til eget brug, for det kan se både nemmere og mere fuldstændigt ved hjælp af en anden og højere evne.

Selv den mere simple og rent astrale handling er vanskelig at beskrive, selv om den er let nok at udføre. Man kan sige, at metoden er beslægtet med magnetisering af en stålstang. Magnetiseringen består i det, man måske kan kalde en polarisering. Det sker ved hjælp af en fokusering af menneskets vilje og dermed skabes der en række parallelle linjer af astrale atomer, der når fra den clairvoyante til den scene, som den clairvoyante ønsker at iagttage. Alle de atomer, der påvirkes på den måde, fastholdes under hele eksperimentet i linjer, der er strengt parallelle, og dermed former de en slags midlertidig rør, som den clairvoyante kan se igennem. Metoden har den ulempe, at forbindelseslinjen er tilbøjelig til at komme i uorden eller helt at gå i opløsning, hvis den rammes af en hvilken som helst tilstrækkelig stærk astral strøm, der tilfældigt krydser linjen. Men hvis den viljeshandling, der skabte den, er fast, fokuseret og målrettet, er det en situation, der kun sjældent sker.

Billedet af en fjern scene, som man ser ved hjælp af den ”astrale strøm”, minder meget om det, man ser gennem en kikkert. Mennesker ses som regel som meget små – som om de står på en fjern teaterscene – men selv om de er små, er de lige så tydelige, som hvis de var tæt på. Metoden gør det nogle gange muligt desuden at høre, hvad der bliver sagt samtidig med, at man ser, hvad der sker. Men det sker ikke i de fleste tilfælde, og derfor skal det betragtes som en manifestation af en selvstændig evne, og ikke som noget, der automatisk følger med synsevnen.

I det aktuelle tilfælde vil man bemærke, at den clairvoyante som regel ikke forlader sit fysiske legeme. Der er heller ikke tale om en slags projicering af astrallegemet eller af nogen del af den clairvoyante hen imod det, der skal iagttages. Der skabes udelukkende et midlertidigt astralt teleskop. Derfor kan den clairvoyante til en vis grad stadig bruge sine fysiske evner, mens den fjerne scene iagttages. Eksempelvis vil stemmen sædvanligvis stadig være under den clairvoyantes kontrol, og derfor er det muligt at beskrive det, der iagttages, mens iagttagelserne udføres. Menneskets bevidsthed er stadig ved iagttagerens ende af linjen, og ikke ved iagttagelsens ende.

Det er et faktum, der har både ulemper og fordele, og de ligner de begrænsninger, som gælder for et menneske, der bruger en kikkert på det fysiske plan. Den clairvoyante har f.eks. ikke magt til at skifte betragtningsmåde. Forbindelseslinjen har et bestemt synsfelt, der ikke kan forstørres eller forandres. Scenen betragtes fra en bestemt vinkel, og det er ikke muligt pludselig at vende den helt om og se, hvordan den ser ud fra den anden side. Hvis den clairvoyante har tilstrækkelig psykisk energi tilovers, er det muligt helt at opgive den forbindelseslinje, der er etableret, og skabe en ny, som rettes mod målet i en anden vinkel – men det er ikke en fremgangsmåde, der bruges i praksis.

Nogen vil måske indvende, at når den clairvoyante bruger astralt syn, bør det være muligt at se scenen fra alle sider på én gang. Og det er korrekt, hvis den clairvoyante bruger det astrale syn på den normale måde og på en genstand, der er nogenlunde tæt på – dvs. inden for det astrale syns rækkevidde. Men på en afstand af flere hundrede eller flere tusinde kilometer er situationen en anden. Det astrale syn giver fordelen ved en ekstra dimension, men der er stadig noget, der hedder rum i den astrale dimension, og det skaber naturligvis en begrænsning i muligheden for at bruge astralplanets evner. Menneskets almindelige tredimensionale syn gør det muligt på én gang at danne et billede af ethvert punkt af en todimensional figur som f.eks. et kvadrat, men hvis man skal gøre det, skal kvadratet være inden for en rimelig afstand fra øjnene. Selv om der tilføjes en ekstra dimension, vil det ikke hjælpe et menneske, der befinder sig i London, hvis det forsøger at iagttage et kvadrat i Calcutta.

Når det astrale syn afgrænses ved at fører det igennem noget, der er en slags rør, begrænses det på omtrent samme måde, som det fysiske syn begrænses under lignende forhold. Men hvis synet er fuldt udviklet, vil den clairvoyante selv på afstand være i stand til at se auraerne og derfor også alle følelser, begær og de fleste tanker hos de mennesker, der iagttages.

For nogle mennesker bliver clairvoyancen nemmere, hvis de har en fysisk ting ved hånden, der kan bruges som udgangspunkt for den astrale forbindelseslinje. Den skal fungere som brændpunkt for viljekraften. En krystalkugle er den mest almindelige og mest effektive form for brændpunkt, for krystalkuglen rummer egenskaber, der stimulerer de psykiske evner. Men der bruges også andre genstande, som det er nødvendigt at komme nærmere ind på, når den delvis bevidste clairvoyance skal forklares.

I forbindelse med clairvoyance, der er baseret på både den omtalte astralstrøm og andre former, er der nogle psykikere, som ikke kan bruge metoden, hvis ikke de samtidig er under indflydelse af mesmerisme. Der findes to typer af den slags psykikere. I det ene tilfælde er psykikeren i stand til selv at skabe en forbindelseslinje, og i det andet er det magnetisøren, der skaber forbindelseslinjen, mens den magnetiserede ser igennem den. I det sidste tilfælde har den magnetiserede ikke tilstrækkelig viljekraft til selv at skabe en forbindelseslinje. Magnetisøren har ganske vist den nødvendige viljekraft, men er ikke clairvoyant. Ellers ville det være muligt selv at se gennem forbindelseslinjen uden hjælp.

Nogle gange – selv om det er sjældent – har den forbindelseslinje, der skabes, samme egenskaber som et teleskop. Det kan forstørre de genstande, det rettes imod, indtil de tilsyneladende har naturlig størrelse. Naturligvis skal tingene altid forstørres i et vist omfang, for ellers ville de være usynlige, men som regel bestemmes forstørrelsen af den astrale forbindelseslinjes størrelse, og reelt er der tale om et ganske lille levende billede. I de få tilfælde, hvor skikkelser ses i naturlig størrelse, er det sandsynligt, at en helt anden evne viser sig, og når det sker, er der behov for en omhyggelig undersøgelse for at skelne dem fra eksempler fra den næste gruppe.

3. Ved projicering af en tankeform

Evnen til at bruge den form for clairvoyance forudsætter en udvikling, der er noget mere fremskreden end den sidste, for den forudsætter en del kontrol på mentalplanet. Alle, der studerer åndsvidenskab, ved, at tanker er former – i det mindste på mentalplanet. Og de fleste tankerformer manifesteres desuden på astralplanet. Men det er sandsynligvis ikke så kendt, at hvis et menneske tænker intensivt på sig selv og forestiller sig, at det befinder sig på et bestemt sted, vil den tankeform, der opbygges af den specielle og intensive tanke, være et billede af tænkeren, der vil vise sig på det sted, der tænkes på.

Først og fremmest skal tankeformen skabes af mentalplanets stof, men i mange tilfælde vil følelserne desuden tiltrække stof fra astralplanet og forme det omkring tankeformen, og derfor vil den blive synlig for den astralt clairvoyante. Der findes mange tilfælde, hvor tankeformer er set af de personer, der er tænkt på, og sandsynligvis skyldes det ubevidst mesmeriske indflydelse, der udgår fra den, der udsender tanken. Intet af tænkerens bevidsthed er imidlertid indesluttet i tankeformen. Når tankeformen først er sendt ud, vil den normalt være en separat enhed – ganske vist ikke helt uden forbindelse til sin skaber. Men når det gælder muligheden for at modtage indtryk via tankeformen, er den bogstaveligt uden forbindelse til sit ophav.

Den tredje type af clairvoyance består derfor i evnen til at opretholde så meget forbindelse med en nyskabt tankeform og få så meget kontrol over den, at det vil være muligt at modtage indtryk ved hjælp af tankeformen. De indtryk, som tankeformen modtager, vil i det aktuelle tilfælde blive overført til tænkeren – ikke via en astral forbindelseslinje, som tidligere omtalt, men ved sympatetisk[1] vibration. I et perfekt tilfælde af den form for clairvoyance vil det næsten være, som om den clairvoyante projicerede en del af sin bevidsthed ud i tankeformen og brugte den som en slags frontløber, der havde mulighed for at gøre iagttagelser. Med clairvoyancen ser man næsten lige så godt, som hvis man selv var til stede i stedet for tankeformen.

De skikkelser, der betragtes, vil vise sig i naturlig størrelse og meget tæt på den clairvoyante. Ikke som små og på afstand, som i det tidligere tilfælde. Og den clairvoyante vil opdage, at der er muligt at ændre synsvinkel, hvis man ønsker det. Clairaudience er ikke så ofte forbundet med den form for clairvoyance, men klarhørelsen erstattes til en vis grad af en slags mental opfattelse af tankerne og motiverne hos de mennesker, der iagttages.

Menneskets bevidsthed er stadig i det fysiske legeme, og derfor vil den clairvoyante (selv mens evnen praktiseres) både høre og tale – forudsat at koncentrationsevnen kan opretholdes. I samme øjeblik tankekoncentration glipper, forsvinder visionen, og den clairvoyante vil være nødt til at skabe en ny tankeform. De tilfælde, hvor den form for clairvoyance kan praktiseres af utrænede mennesker, er naturligvis sjældnere end den tidligere omtalte type, fordi evnen til mental kontrol skal være veludviklet. Det er i det hele taget en finere form for clairvoyance.

4. Ved at bevæge sig i astrallegemet

Her er der tale om en helt anden form for clairvoyance, hvor den clairvoyantes bevidsthed ikke længere bliver i eller er nært forbundet med det fysiske legeme, for den clairvoyante overføres helt til den scene, der undersøges. Selv om det er en form for clairvoyance, der indebærer flere farer for den utrænede end nogen af de tidligere omtalte metoder, er den alligevel den bedste form for clairvoyance. Den er meget varietet, og det vil blive behandlet i den femte gruppe, der kun er mulig for specielt trænede studerende.

I det aktuelle tilfælde sover menneskets fysiske legeme, eller også er det bragt i trance. Derfor kan de fysiske organer ikke bruges, så længe opgaven udføres. Meddelelser om hvad der iagttages, og alle spørgsmål om detaljer, må derfor vente, indtil den clairvoyante vender tilbage til den fysiske krop. Men samtidig er synet mere omfattende og mere fuldkomment med den metode. Den clairvoyante både hører og ser alt, hvad der foregår, og det er muligt at bevæge sig frit omkring inden for astralplanets meget omfattende grænser. Man kan studere astralplanets beboere, og naturåndernes større verden ligger åben for den clairvoyante, og det samme gør nogle af de lavere devaer fra devariget.

Den clairvoyante har også den fordel, at det er muligt at spille med i de scener, der udfolder sig for det clairvoyante syn. Hvis man ønsker det, kan man tale med de astrale skikkelser, og fra dem kan man få rigtig mange oplysninger, der er både gådefulde og interessante. Hvis den clairvoyante desuden lærer at materialisere sig (og det er ikke særlig svært, når man først ved, hvordan man gør det), vil man være i stand til at deltage i fysiske begivenheder eller samtaler på afstand. Man vil også kunne manifestere sig for en ven, der befinder sig et helt andet sted, hvis man ønsker det.

Derudover har den clairvoyante evnen til at søge efter det, man ønsker. Ved hjælp af de forskellige former for clairvoyance, der tidligere er beskrevet, kan man praktisk talt kun finde et menneske eller et sted, hvis man kender det i forvejen, eller hvis man har skabt en forbindelse ved at berøre en genstand, der fysisk er forbundet med mennesket eller stedet – ligesom i psykometri. Det er korrekt, at den tredje metode indebærer en vis bevægelsesfrihed, men metoden er langsommelig, undtagen hvis det drejer sig om ganske korte afstande.

Ved hjælp af astrallegemet kan et menneske imidlertid bevæge sig helt frit og hurtigt i en hvilken som helst retning, og det kan eksempelvis uden problemer finde et hvilket som helst sted, der er vist på et kort, uden på forhånd at have kendskab til stedet og uden at have en genstand, der kan etablere forbindelsen. Den clairvoyante kan også let løfte sig højt op i luften for at se et område i fugleperspektiv, og på den måde er det muligt at iagttage områdets udstrækning, se konturerne af kystlinjen eller danne sig et indtryk af områdets generelle karakter. I det hele taget er den clairvoyantes magt og frihed på alle måder større, når denne metode benyttes, i stedet for de øvrige metoder.

Et godt eksempel på, hvad det vil sige at have den fuldt udviklede evne, kan man læse om i Catherine Crowes bog The Night Side of Nature, hvor hun angiver den tyske forfatter Johann Heinrich Jung-Stilling som kilde. Historien handler om en clairvoyant, der angiveligt boede i nærheden af Philadelphia i USA. Den clairvoyante levede tilbagetrukket og talte kun lidt. Han var alvorlig, venlig og blid. Ingen havde derfor noget at klage over bortset fra, at rygtet sagde, at han havde kendskab til bestemte hemmeligheder, som man mente ikke var helt lovlige. Der blev fortalt mange mærkelige historier om ham – bl.a. følgende:

”En skibskaptajn var på langtur til Europa og Afrika, og hans hustru havde ikke hørt fra ham i meget lang tid. Hun blev grebet af frygt for hans skæbne, og hun blev overtalt til at kontakte den mystiske mand. Han lyttede til hendes historie, og derefter sagde han, at han ville forlade hende et kort øjeblik, og så ville han vende tilbage med de oplysninger, hun ønskede. Han gik ind i et andet værelse, og hun satte sig til at vente. Men det varede længere, end hun havde troet, og derfor blev hun utålmodig, for måske havde han glemt hende. Derfor nærmede hun sig forsigtigt døren. Hun kiggede ind gennem dørsprækken, og her så hun til sin overraskelse, at han lå på en sofa. Han lå helt ubevægelig, som om han var død. Hun valgte ikke at forstyrre ham og ventede i stedet på, at han skulle vende tilbage. Han kom tilbage, og han fortalte hende, at hendes mand ikke havde haft mulighed for at skrive til hende af forskellige grunde, men at han i øjeblikket sad i et kaffehus i London og meget snart ville være hjemme igen.

Som forudsagt kom kaptajnen hjem, og det viste sig, at grunden til hans lange tavshed havde været nøjagtig den samme, som manden havde sagt. Derfor blev hun særdeles nysgerrig efter at høre baggrunden for de øvrige oplysninger, hun fik. Kort efter mødte hun manden igen, og han fortalte, at han havde set kaptajnen på en bestemt dag i et kaffehus i London, og han havde fortalt ham, at hans hustru var meget urolig for ham. Kaptajnen fortalte, hvorfor han var blevet forhindret i at skrive, og han havde tilføjet, at han var lige ved at lette anker med kurs mod USA. Derefter havde han tabt kaptajnen af syne i mængden – og mere vidste han ikke om ham”.

Man kan naturligvis ikke bevise, om Johann Heinrich Jung-Stillings beretning er sand, selv om han selv oplyser, at han har fuld tillid til sin kilde. Han tilføjer, at han har set mange lignende episoder, og derfor er der ingen grund til at tvivle på beretningen. Den clairvoyante havde enten selv udviklet sin evne, eller han havde lært den i en ukendt skole. Normalt respekteres en regel, der udtrykkeligt forbyder eleverne at demonstrere deres evner. Evnen skal altid kunne bevises, og derved bliver den det, der kaldes ”et fænomen”. Det er klogt at respektere regelen. Det er der mange beviser på. Der er desværre mange uheldige eksempler på, hvad der sker, når man tager afslappet på reglen.

I Usynlige hjælpere[2] er der omtalt flere tilfælde, som er næsten nøjagtige paralleller til ovenstående beretning. Et tilfælde med en kvinde, som ofte viste sig for sine venner, selv om de var langt væk, beskrives af William Thomas Stead i Real Ghost Stories – og i Dreams and Ghosts fortæller Andrew Lang, hvordan mr. Cleave, der dengang var i Portsmouth, med vilje viste sig to gange for en ung kvinde i London, og det gjorde hende temmelig forskrækket. Enhver, der har lyst til seriøse studier af emnet, kan finde utallige beviser på, at evnen eksisterer og praktiseres.

Bevidste astrale besøg er ofte mulige, når døden nærmer sig og legemerne løsnes fra hinanden. Det opleves af mennesker, der ellers ikke har været i stand til at foretage bevidste astralrejser. Der er endda flere eksempler fra denne gruppe end fra den anden. Som et godt eksempel skal der her gives en forkortet version fra Andrew Langs Dreams and Ghosts – og han siger, at ”der ikke er mange historier, der er så godt bevist”.

”Mary – John Goffes hustru fra Rochester – der led af en langvarig sygdom, blev flyttet til sin fars hjem i West Malling ca. 14 km fra sit eget. Dagen før hun døde, blev hun meget urolig og ivrig efter at se sine to børn, som blev passet af en barnepige. Hun var alt for syg til at man kunne flytte hende, og mellem klokken et og to om natten gled hun over i koma. Fru Turner, der vågede over hende den nat, fortalte, at hendes øjne var åbne og stirrende, og hendes mund stod åben. Fru Turner lagde sin hånd over hendes mund, men hun kunne ikke mærke åndedrættet. Hun regnede med, at hun havde fået et anfald, og hun var i tvivl om, hun var død eller stadig var i live. Næste morgen fortalte den døende kvinde sin mor, at hun havde været hjemme hos sine børn. ’Jeg har været hos dem i nat, mens jeg sov’. Barnepigen i Rochester, fru Alexander, fortalte, at lidt før klokken to den nat, så hun noget, der lignede Mary Goffe. Hun kom ud af værelset ved siden af (hvor det ældste barn lå og sov), for døren stod åben. Her stod hun stod ved siden af barnets seng i omtrent et kvarter. Det yngste barn lå hos hende i samme seng. Hendes øjne og hendes mund bevægede sig, men der kom ingen lyd. Barnepigen oplyste desuden, at hun var fuldstændig vågen. Det var allerede ved at blive lyst, for det var en af årets længste dage. Hun satte sig op i sengen og så direkte på skikkelsen. I det øjeblik hørte hun uret på broen slå to, og lidt efter sagde hun: ’I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, hvem er du?’ Derefter forsvandt skikkelsen. Barnepigen tog hurtigt noget tøj omkring sig og fulgte efter, men skikkelsen var forsvundet”.

Barnepigen var åbenbart mere forskrækket over, at skikkelsen forsvandt, end at den viste sig, for derefter turde hun ikke være inde i huset. Hun tilbragte derfor resten af tiden til klokken seks med at gå frem og tilbage udenfor. Da naboerne vågnede, fortalte hun dem historien, og de sagde selvfølgelig, at det var noget hun havde drømt. Det protesterede hun naturligvis over, men der var ingen, der troede hende – før nyheden om den anden side af historien kom fra West Mailing. Derefter indrømmede flere, at der måske var noget om det.

Der er en interessant detalje i episoden, for moderen var åbenbart overbevist om, at det var nødvendigt at gå fra almindelig søvn ind i den dybere koma-lignende trancetilstand, før hun bevidst var i stand til at besøge sine børn. Der findes paralleller til situationen i den store mængde af lignende beretninger. De findes i litteratur om emnet.

To andre episoder af samme type – hvor en døende mor, der inderligt ønsker at se sine børn, falder i en dyb søvn, hvor hun besøger børnene og vender tilbage for at fortælle, at hun har besøgt dem – fortælles af dr. Frederick George Lee. I den ene af beretningerne[3] ligger en mor døende i Egypten, og hun viser sig for sine børn i Torquay i England. Moderen ses tydeligt i klart dagslys af alle fem børn og desuden af deres barnepige. I den anden beretning[4] bliver en kvæker, der ligger døende i Cockermouth i England, tydeligt set og genkendt i fuldt dagslys af sine tre børn i Settle i North Yorkshire, England. Resten af beretningen er stort set identisk med den anden. Selv om de omtalte tilfælde er mindre kendte end beskrivelsen af Mary Goffes, er beviserne for deres ægthed lige så gode. Det fremgår af den dokumentation, som forfatteren af de nævnte værker, har lagt frem.

Det menneske, som fuldt ud behersker den fjerde form for clairvoyance, har mange og store fordele til sin disposition – endda ud over de fordele, der allerede er nævnt. Ikke alene kan den clairvoyante uden problemer besøge alle smukke og berømte steder på Jorden, men hvis der er tale om en naturvidenskabelig forsker, tænk engang på, hvad det vil betyde for forskningen og forskeren, som har fri adgang til biblioteker overalt i verden – endda til materialer, der ligger gemt i bibliotekernes kældre! Hvad vil det ikke betyde for et mennesker, der ønsker at undersøge og forstå naturens mange og skjulte kemiske processer, som vil udfolde sig for øjnene af den clairvoyante forsker? Eller for en filosof, som kan få åbenbaret langt mere end nogen sinde tidligere af livets og dødens store og skjulte mysterier? For filosoffen vil de mennesker, der er gået bort fra det fysiske plan, ikke længere være døde. De vil være levende og aktive og inden for rækkevidde i lang tid efter den fysiske død. For filosoffen vil religionens begreber ikke længere være et spørgsmål om tro men om viden. Og frem for alt er det muligt for filosoffen at deltage i de usynlige hjælperes skare og for alvor gøre gavn i stor målestok. Clairvoyance er uden tvivl – selv om den er begrænset til astralplanet – til stor gavn for i den studerende. Ganske vist indebærer den også farer – særligt for de utrænede. Farerne stammer fra forskellige onde væsener, der både kan skræmme og skade, hvis man ikke har viljestyrke og er i stand til at konfrontere dem. Der er også fare for at begå fejltagelser, og for at misforstå det, man ser. Men den største fare af dem alle, er faren for at blive stolt og arrogant, fordi man har en evne, som de færreste har, og derfor tror man muligvis, at det er umuligt at tage fejl eller begå fejltagelser. Men sund fornuft og erfaring kan naturligvis beskytte et menneske imod problemerne.

5. Ved at bevæge sig i mentallegemet

Her er der tale om en højere og forfinet form for den sidst omtalte type clairvoyance. Det redskab, der benyttes, er ikke astrallegemet, men mentallegemet eller tankelegemet. Det er derfor et redskab, der tilhører mentalplanet, og som rummer alle planets helt specielle og helt fantastiske muligheder for sansning. Mentallegemet er simpelthen overvældende i sin måde at fungere på, og det er helt umulig at beskrive et menneske, der fungerer i sit mentallegeme. Mennesket forlader både sit astrallegeme og sit fysisk-æteriske legeme, og hvis den clairvoyante ønsker at vise sig på astralplanet, iklæder det sig ikke sit eget astrallegeme, men materialiserer et legeme af astralt stof til brug i den aktuelle situation. Det kan gøres alene ved en enkelt viljeshandling. Den astrale materialisering kaldes nogle gange for en ”mayavirupa” – et ”illusionslegeme” – og der kræves som regel en oplyst mesters hjælp første gang legemet skal skabes.

De enorme fordele, der opnås ved at få adgang til den kraft og magt, der kendetegner den høje form for clairvoyance, er bl.a. muligheden for at få adgang til den skønhed og herlighed, der findes i det, der uden overdrivelse kan kaldes ”lyksalighedens land”. Når man er i besiddelse af den langt mere omfattende mentale sans – selv når den bruges på astralplanet – er det en sans, som giver adgang til helt ubeskrivelige veje, der fører til kundskab, og som praktisk talt gør fejltagelse umulig. Den højere clairvoyante evne er imidlertid kun mulig for det veltrænede menneske, og det er desuden et menneske, som på udviklingens nuværende trin kun kan lære at bruges sit mentallegeme som redskab ved at få en helt bestemt træning.

Før emnet om fuldkommen og bevidst clairvoyance forlades, vil det måske være fornuftigt at bruge tid og nogle få ord på at besvare et par spørgsmål om evnens begrænsninger. Et af de spørgsmål, der ofte stilles af studerende, er, om det er muligt for den clairvoyante at opspore et hvilket som helst menneske, som man ønsker at komme i forbindelse med, hvor som helst i verden, uanset om det er i live eller er afgået ved døden?

Svaret er en betinget bekræftelse. Ja, det er muligt at finde et hvilket som helst menneske, hvis den clairvoyante er i stand til at forbinde sig med mennesket. Det vil naturligvis være håbløst at kaste sig ud i rummet for at finde en vildfremmed blandt menneskehedens mange milliarder, uden at have et spor at gå efter – men på den anden side vil et meget svagt spor som regel være tilstrækkeligt.

Hvis den clairvoyante ved noget om det menneske, der søges, vil det ikke være et problem at finde det, for ethvert menneske udsender bestemte vibrationer eller det, man kan kalde en slags musikalsk akkord, der er unik for hvert menneske. Det er en akkord, der er et udtryk for mennesket som helhed, for den består sandsynligvis af en syntese eller en slags gennemsnit af vibrationshastighederne fra de forskellige legemer på deres forskellige eksistensplaner. Hvis den clairvoyante ved, hvordan man finder akkorden og udsender den, vil de identiske vibrationer omgående få mennesket til at respondere, uanset hvor det befinder sig.

Om det eftersøgte menneske er fysisk levende eller fysisk død, gør ingen forskel, og en clairvoyant på femte gruppes niveau vil straks kunne finde mennesket selv blandt de mange milliarder i den indre verden – selv om den eftersøgte på de indre planer vil være ubevidst om, at man leder efter det. Naturligvis vil en clairvoyant med en bevidsthed, der ikke kan løftes højere end til astralplanet – og som derfor er nødt til at bruge en af metoderne i de første grupper – overhovedet ikke være i stand til at finde et menneske på mentalplanet. Det vil imidlertid være muligt at konstatere, om det eftersøgte menneske befinder sig på mentalplanet, på baggrund af den simple kendsgerning, at akkorden ikke giver respons på astralplanet eller på det fysisk-æteriske plan.

Hvis det menneske, der søges, er fremmed for den clairvoyante, er det nødvendigt med en nøgle, der skaber forbindelse til mennesket – et fotografi, et brev, der er skrevet af den eftersøgte, eller en genstand, der har tilhørt personen, og som er præget af den personlige magnetisme. En hvilken som helst ting med personlig prægning er nok i den øvede clairvoyantes hånd.

Man skal ikke tro, at de elever, der undervises i clairvoyance, har frihed til at åbne et detektivbureau, hvor man tilbyder effektiv kontakt til forsvundne eller afdøde. Der er en risiko for, at de nødvendige informationer, der gives til den clairvoyante, bringes videre, og de skal ikke gives videre, for handlingen skal ikke opfattes som et overnaturligt fænomen, som på det fysiske plan kan være et bevis på en magisk eller ”overnaturlig” handling.

Et andet spørgsmål, der ofte stilles, er, om der i det clairvoyante arbejde er nogen grænse med hensyn til afstand. Svaret er, at der ikke er andre grænser end de respektive eksistensplaners udstrækning. Man skal huske, at astralplanet og mentalplanet tilhører Jorden, på samme måde som dens atmosfære. Astralplanet og mentalplanet strækker sig meget længere ud fra Jorden end det tredimensionale rum og den fysiske luft. Det clairvoyante syn er begrænset til de eksistensplaner, der tilhører Jorden. Det er derfor ikke muligt at se andre planeter ved hjælp af den clairvoyance, der gør det muligt at se på astralplanet og mentalplanet. Til gengæld er det muligt og let for det menneske, der har udvidet sin bevidsthed til det buddhiske plan. Med buddhisk clairvoyance er det muligt at udvide synet til alle planeter i solsystemet, men det ligger uden for det aktuelle emne.

Det er imidlertid muligt at få en del oplysninger om andre planeter med de clairvoyante evner, der er beskrevet. Det er muligt at gøre clairvoyancen særdeles klar ved at arbejde uden for de konstante forstyrrelser i Jordens atmosfære. Det er heller ikke vanskeligt at lære, hvordan man skal bruge en virkelig stærk forstørrelsesevne, sådan at der selv ved almindelig clairvoyance kan opnås en hel del meget interessant astronomisk indsigt. Men i relation til Jorden og dens umiddelbare omgivelser, er der praktisk talt ingen begrænsninger.

 

 

_________________________________

[1] Ordet sympatetisk stammer af græsk og betyder ”med samme skæbne, følelse eller frekvens”.

[2] C.W. Leadbeaters Usynlige hjælpere kan frit downloades: USYNLIGE HJÆLPERE

[3] Dr. Frederick George Lee: Glimpses of the Supernatural, Vol. II

[4] Dr. Frederick George Lee: Glimpses in the Twilight

_________________________________

Artikel-Clairvoyance-e-bog-C-W-Leadbeater
Download-fil: CLAIRVOYANCE - C.W. Leadbeater


Artikel-Clairvoyance-e-bog-C-W-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: CLAIRVOYANCE