Som foroven således også forneden. Måske er det nemmere at forstå den skabende fantasis rolle, hvis man ser, hvordan den kommer til udtryk hos de største eksponenter for denne kunst på Jorden – de guddommelige kontemplative – nirmanakayaerne.

”De er udelukkende beskæftiget med at sanse og med at prøve at udtrykke egenskaber, som en dag vil blive lige så velkendte for menneskeheden … som … kærlighed, skønhed eller syntese er det i nutiden.”

På en lavere vinding af udviklingsspiralen gør menneskehedens verdenstjenere det samme. Ved hjælp af den skabende fantasi fornemmes de guddommelige egenskaber og formål, og der dannes billeder af dem, så andre kan inspireres af dem og manifestere dem. Den esoteriske gruppe fornemmer og afbilder de realiteter, som repræsenterer næste trin i menneskehedens udvikling.

Nogle vil måske sige: ”Det nytter ikke noget, for uanset hvor flittigt jeg forsøger, kan jeg ikke se billeder”. Men det er ikke vigtigt. Mennesker med forskellige stråleopbygninger visualiserer forskelligt. Og visualisering er meget mere end evnen til at se billeder. Visualisering er sensitivitet over for den virkelighed, der findes på højere bevidsthedsplaner. Man kan eksempelvis prøve at bruge fantasien ved at tænke på et sted, der har eller har haft stor og positiv betydning. Man fik det tydeligvis bedre med sig selv, når man tog dertil. Når man visualiserer stedet og forsøger at se det med ”tankens øje”, vil nogle se det som et billede, mens andre vil fornemme den glæde og tilfredshed, man oplevede på stedet. Måske vil man høre lyden af fuglenes sang eller mærke blomsternes duft – eller se stedet i form af symboler. Det er den skabende fantasi i funktion. Fantasien lader den indre virkelighed tage form på mentalplanet, være til stede i formen og leve i bevidstheden.