I 1875 blev Teosofisk Samfund grundlagt i New York, og igen dukkede den evige visdom op – denne gang i en mental udgave. Teosofiens hovedværk – Den Hemmelige Lære – blev skrevet af H.P. Blavatsky i 1888. Initiativet blev taget af tre mestre i Hierarkiet – mestrene Morya, Kuthumi og Djwhal Khul. Det Teosofiske Samfund udviklede sig til en verdensomspændende bevægelse, men det skete under voldsom modstand fra både kirkelig og naturvidenskabelig side – den evige visdoms gamle fjender.[1]

Projektet blev udvidet i 1919 med en række avancerede esoteriske værker (24 bind). Den indre mentor var den tibetanske mester Djwhal Khul, og gennem 30 år blev materialet formidlet via den engelske kvinde Alice A. Bailey (billedet tv.). Det skete fra 1919-1949. Materialet blev kanaliseret på engelsk, men herefter er det blevet oversat til utallige sprog. Der er tale om den mest avancerede esoteriske viden, som verden har set i nyere tid, og alligevel siger mesteren, at der kun er tale om den esoteriske visdoms ABC. I Den Nye Tidsalder vil mere fra samme kilde blive tilgængeligt.

_________________________________

[1] Læs kapitlet Modstandskræfterne i e-bogen af Hardy Bennis: INTRODUKTION TIL DEN ESOTERISKE LÆRE

- eller samme emne som artikel: MODSTANDSKRÆFTERNE

_________________________________