Seksualenergiens veje og afveje
Khajuraho Lakshmana – erotisk tempelkunst. Bemærk personen i baggrunden, der holder sig for øjnene som udtryk for, at der er tale om forkert seksualitet.
Seksualenergien er en af de mest fundamentale i menneskets konstitution, og hvis den ikke får et naturligt afløb, finder den andre veje – f.eks. sadisme og seksuel perversion i dens mange former. Eller den kommer til udtryk som magtmisbrug – religiøst, politisk eller økonomisk – eller gennem undertrykkelse og forfølgelse af anderledes tænkende. Seksualenergien kan derfor komme fejlagtigt til udtryk i form af fanatisme – især religiøs fanatisme, men også politisk. Det har ofte været den bagvedliggende drivkraft i de krige og konflikter, der har kendetegnet evolutionen, og det har medført store lidelser, voldsom frygt og utallige tilbageslag for menneskeheden, og det har ikke mindst gjort menneskets personlige og åndelige udvikling yderst besværlig. Selv i nutiden konfronteres menneskeheden med religiøs og politisk fanatisme – herunder de store ismer som f.eks. nazismen og kommunismen, der kom til udtryk under og efter Anden Verdenskrig, hvor menneskeheden var vidne til de største blodudgydelser verden har oplevet. Og på trods af den oplevelse, kommer fanatismen stadig til udtryk både politisk og religiøst.
Midt i den atlantiske periode tog Hierarkiet – den indre verdensstyrelse – to beslutninger: At lukke for tilgangen fra dyreriget og dermed forhindre at dyr har mulighed for at individualisere som mennesker – og at åbne døren til indvielsesvejen, som gav udviklede mennesker mulighed for at forcere deres udvikling ved at tage indvielser, og derved forlade menneskeriget (4. naturrige), og indgå i det overmenneskelige eller åndelige rige (5. naturrige). Det er en mulighed, der er helt speciel for planeten Jorden.
|