Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

LIDELSE - betydning & formål
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant

LIDELSE - betydning & formål (3 af 10)


Lidelse er ikke altid det, man tror, den er. Det, der piner, plager og nedbryder personlighedens liv, er ofte en befriende faktor, hvis lidelsen forstås rigtigt.

LIDELSE - betydning & formål (3 af 10)

To almindelige begær

 

Som eksempel kan man vælge to helt almindelige dyriske begær, hvor mennesket føler sig tiltrukket af glæden over en nydelse, der resulterer i lidelse. Et eksempel er lækre madretter, der skal tilfredsstille smagssansen. Smagssansen er en af kilderne til ​​begær. Forskellige fødevarer stimulerer smagssansen, og den ubevidste sjæl – for den er ubevidst på det fysiske plan i forhold til de konsekvenser, der er resultatet af at lade sig styre af sit begær – kaster sig ud i denne fornøjelse. Menneskets sanser er ligesom muskelstærke heste, der er spændt for kroppens stridsvogn, og mennesket lader sig trække i retning af begæret af de fyrige heste, for mennesket vil tilfredsstille sin smagssans. Madbegæret tilfredsstilles igen og igen til overflod, og efterhånden bliver begæret til grådighed. Resultatet af, at smagssansen og madbegæret tilfredsstilles igen og igen uden kendskab til konsekvenserne, vil være de velkendte lidelser, der er en konsekvens af overtilfredsstillelsen.

Et andet eksempel på tilfredsstillelse af et lavt begær, som også har relation til smagssansen, er indtagelse af alkohol. Overtilfredsstillelse af begæret vil uundgåeligt resultere i lidelse. Og når tilfredsstillelsen og lidelsen gentages igen og igen og igen, vil tankesindet efterhånden begynde at forstå sammenhængen mellem årsag og virkning. Mennesket begynder at forstå, at tilfredsstillelse af begæret resulterer i lidelse. På den måde begynder mennesket gradvist at forstå, at der findes love i Universet, og at de har relation til det fysiske legeme. Og at hvis man forsøger at overtræde lovene, medfører det altid lidelse. Processen kan illustreres med et menneske, der løber ind i en usynlig mur, og hver gang får buler og blå mærker. Igen og igen kaster mennesket sig mod den usynlige mur, fordi det føler sig tiltrukket af noget synlig på den anden side af barrieren, men det slår sig hver gang, og derfor lærer det at forbinde begæret med den lidelse, det føler, og erkendelsen er forudsætningen for en ændring af adfærden.

Idéen om rækkefølgen af årsag og virkning skaber en forståelse af forholdet mellem tilfredsstillelse af begæret og de ​​lidelser, der følger efter. På den måde indprentes livet lektier i menneskets tankesind. Det lærer, at der er noget i verden, der er stærkere end mennesket selv. Det er en lov, som mennesket ikke kan bryde. Det er en lov, som mennesket må lære og forsøge at undgå overtræde, for Universets love kan man ikke overtræde. Hvis man forsøger, viser loven, at den findes, ved at påføre mennesket lidelser, hver gang det kaster sig mod lovens barrierer.

Og sådan udvikler mennesket sig, efterhånden som det går fra begær til begær. Livets lektioner vil blive lært, efterhånden som erfaringerne akkumuleres. Mennesket vil lære af lidelsen, for lidelsen får mennesket til at ændre og regulere sine ønsker. Det lærer, at det ikke længere skal lade sansernes heste galoppere derhen, hvor det passer dem. Mennesket har fat i tømmerne, og det kan derfor bestemme, hvor de skal hen. Hvis de holdes i stramme tøjler, har de kun mulighed for at følge vejene. De lidelsesfulde oplevelser er på den måde blevet en lektie i selvkontrol.

Artikel-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant
Download-fil: LIDELSE - betydning & formål - Annie Besant


Artikel-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant
Læsefil med vendbare sider: LIDELSE - betydning & formål