Karma-doktrinen i relation til sygdom og sundhed har stor betydning, for den viser, at det enkelte menneske – og ingen andre – er ansvarlig for det, der sker med det i livets løb. Det er mennesket selv, der vælger sine forældre og dermed sin arvelige ballast og sine gode eller dårlige livsbetingelser. Og senere i livet vælger det selv de sygdomme og ulykkestilfælde, der skal ramme, og det samme gælder alle de behagelige ting i livet. Det er til en vis grad også den nutidige psykologis synspunkt, for den siger, at hvis man bliver syg, er der noget i mennesket, der vil være syg. Dette ”noget” er karmas lov, som forsøger at genoprette den balance, man selv engang har forstyrret.

Det kan virke som en begrænset trøst for den syge, og det ville det også være, hvis det fik patienten til at indtage den holdning, at det er karma, der er skyld i det hele, og at patienten ikke selv er i stand til at gøre noget ved situationen. Eller hvis det fik venner og bekendte til at være kolde og ligeglade, og verden dermed blev hård og følelseskold. Men karma skal ikke betragtes som en uundgåelig skæbne, som man ikke kan stille noget op med. Der kan opstå en situation, som stammer fra en årsag, der ligger langt tilbage i tiden, men nyere faktorer spiller også ind. Desuden er det et faktum, at hvad der sker her og nu, er årsag til kræfter, som man får en virkning af i fremtiden. Med andre ord – man udvikler konstant ny karma, og det betyder, at alt, hvad man til enhver tid gør, føler og tænker, ændrer det samlede karmiske billede.

Karma er en dynamisk balance og ikke bogholderimæssige transaktioner, der resulterer i kredit eller overtræk på kontoen i ”livets bank”. Alle faktorer i omgivelserne plus det indre menneskes reaktion på dem, skal tages i betragtning, hvis man vil vurdere øjeblikkets samlede karmiske billede – og det er et billede, der konstant ændrer sig i takt med, at balancen mellem kræfterne ændrer sig.

En læge, sygeplejerske eller et andre mennesker, der kommer i kontakt med et sygt menneske, er en del af menneskets karma. Derfor behøver man heller ikke være bange for at gribe forstyrrende ind i det karmiske mønster, når man forsøger at hjælpe andre. Hvis man ikke kan bidrage til noget positive eller negativt, vil man ikke være til stede. Det medfører, at hvis en patient efter mange års lidelser møder den ”rigtige” læge eller healer, er det fordi, det karmisk set er det rigtige tidspunkt for patienten at modtage effektiv hjælp.

Men det indebærer også, at hvis en patient i lang tid har fået den forkerte behandling eller slet ingen behandling, er det fordi balancen mellem de karmiske kræfter – herunder patientens egen holdning – binder patienten til sygdommen. Det er først, når der sker en ændring i balancen, at den nye faktor, den rigtige læge eller den kompetente healer kommer ind i billedet.