”Healinggrupper” eller individuelle ”healere” er som regel (sædvanligvis ubevidst) i forbindelse med en ikke-menneskelig skabning i de usynlige verdener, selv om det ikke nødvendigvis er af en særlig høj orden. Det kan være en primitiv skabning, der er i stand til at formidle en kraftig men udifferentieret energi, der udledes af et af naturelementerne jord, vand, ild eller luft. Det er overraskende, hvor virkningsfulde energierne er, og i hvor høj grad de øger kapaciteten hos den gruppe eller det menneske, de er tilknyttet. I den anden ende af rækken af mulige usynlige hjælpere kan der være tale om en skinnende skabning med en enorm kraft og rækkevidde, med et strålende liv med en åndelig snarere end en psykisk karakter, og her kan man roligt bruge betegnelsen ”engel”.

Healingsdeva (iflg. den clairvoyante forsker Geoffrey Hodson)

Når de usynlige skabninger opfattes af mennesket, har de næsten altid den form, som iagttageren plejer at forestille sig. Hvis man forventer, at en deva er lysende, har vinger, er klædt i lange hvide gevandter og måske har en krone på hovedet, er det netop den form devaen vil optræde i, for billederne er subjektive, de er skabt af menneskets tankesind, og de kan belives af en hvilken som helst skabning, der tilfældigvis er til stede. Neutrale iagttagelser viser medlemmerne af devariget som hurtigt roterende hvirvler af specialiseret energi, der er fokuseret omkring et intelligenscenter. Stråleglansen varierer med farvetonen og opgaven, men den er vanskelig at beskrives på grundlag af de farver, der kendes i den fysiske verden.

Den nøjagtige funktion af de usynlige hjælpere i forbindelse med grupper eller enkelte terapeuter er vanskelig at beskrive, men det ser ud til at de overskygger og forstærker den helbredende atmosfære. Menneskets aura eller gruppeauraen er som en gral for psykiske og åndelige energier. De menneskelige deltagere yder deres bidrag, og devaerne formidler en yderligere tilførsel af helbredende kræfter fra deres indre kilder. Den ledende deva opsamler og fordeler de energier, der er til rådighed i overensstemmelse med terapeutens eller gruppens anvisninger, og samtidig virker den som et slags filter, der forhindrer, at patienter får tilført mere energi, end de kan tåle. Den ledende deva tilpasser livskraften i hvert enkelt tilfælde og overfører netop den mængde, som patienten er i stand til at modtage.

Devariget er i sin opbygning en hierarkisk organisation, hvor de højerestående skabninger bliver betjent af et uendeligt antal underordnede, som er til rådighed når som helst, og som automatisk realiserer de højerestående intentioner. Den vigtigste forudsætning for et vellykket samarbejde mellem mennesket og devahierarkiet er, at terapeuten holder tankesindet klart og åbent for strømninger på de højere mentale planer – dér hvor abstrakte begreber og idealistiske tanker hører hjemme. Det indebærer en upersonlig, neutral og samtidig meget positiv holdning kombineret med naturlig medfølelse og vilje til at hjælpe.