Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

HELBREDELSENS MYSTERIUM
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Helbredelsens-mysterium

HELBREDELSENS MYSTERIUM (24 af 33)


Lægevidenskabens psykologi-psykiatri ser inde fra mennesket og ud, og medicin-kirurgi, ser det som fysiske mekanismer, biokemi. For naturhelbredere er det energi.

HELBREDELSENS MYSTERIUM (24 af 33)

Magnetisk behandling

 

Helbredelsens-mysterium-25

 

Lige siden Franz Anton Mesmers tid har mange terapeuter i Vesten brugt magnetiske behandlingsmetoder til at løsne lokale energiophobninger, øge strømmen af nerveenergi og berolige og genoplade patienter, der har fået chok, er afkræftede eller deprimerede. Teknikken består i at bruge hænderne som poler, som energien strømmer igennem, og udføre bestemte ”strygninger”, som har til formål at give energien den rigtige retning og tilføre ny energi til udtømte områder.

Den form for vitale, magnetiske behandlinger er først og fremmest fysiske, og de påvirker kroppen på samme måde som massage og andre stimulerende metoder, der hører under kategorien fysioterapi. Hvis massøren samtidig er magnetisk ”healer” – og det er der mange, der er – vil der sandsynligvis blive overført en anseelig strøm af subtil helbredende energi til patienten under behandlingen.

På samme måde som med alle andre rent fysiske behandlinger vil virkningen af den magnetiske metode let blive ophævet af et psykisk tilbagefald. Den er af en finere og mere subtil karakter end fysiske medikamenter, og derfor vil de resultater, den skaber, have sværere ved at modstå psykologiske forandringer i patienten.

Den magnetiske behandling virker ikke direkte på nervesystemets fysiske væv, men skaber ændringer i vævet ved at påvirke energistrømmen på det æteriske plan. Det er årsagen til dens specielle værdi i behandlingen af chok, postoperative tilstande herunder forsinket narkoseforgiftning og forskellige andre eftervirkninger. På den anden side er den direkte uegnet i behandlingen af hysterikere, og den misbruges ofte af patienter, som kræver stor opmærksomhed. Hovedpine, neuralgi (nervegigt) og forskellige former for krampe kan behandles magnetisk, men ikke når symptomerne har dybtliggende årsager som f.eks. organiske sygdomme. I disse tilfælde vil virkningen meget hurtigt fortage sig, og det er nødvendigt at bruge andre metoder.

Artikel-Helbredelsens-mysterium
Download-fil: HELBREDELSENS MYSTERIUM - The Medical Group


Artikel-Helbredelsens-mysterium
Læsefil med vendbare sider: HELBREDELSENS MYSTERIUM