De fleste mennesker interesserer sig ikke for disse kendsgerninger, selvom det er en viden, der rummer muligheden for at forædle det fysiske legeme, så det kan blive et bedre egnet redskab for det indre menneske. Gennemsnitsmennesket lader legemet bygge sig selv af det materiale, der tilbydes, uden hensyn til materialets natur, for det er kun interesseret i, om materialet smager godt og tilfredsstiller begæret, og ikke om det er egnet eller uegnet til at bygge en ren og forfinet bolig for sjælen – det virkelige og evige menneske.

Gennemsnitsmennesket er ikke opmærksomt på kvaliteten af partiklerne, når de kommer og går. Det udvælger ingen. Det kasserer ingen. Det lader enhver stoftype bygge sig ind i legemet. Det almindelige menneske er en sjusket bygmester, der er ligeglad med, om legemet er fyldt med byggesjusk. Forædlingen af det fysiske legeme består i at vælge de partikler, der skal indbygges, med omhu. Det bevidste menneske vil vælge de reneste madvarer som føde. Det ved, at på grund af den naturlige udskiftning, vil de partikler, der blev bygget ind i legemet i en periode, hvor det levede overfladisk og forkert, efterhånden forsvinde – i det mindste i løbet af syv år − selvom processen kan fremskyndes betydeligt, hvis man beslutter ikke at bygge noget ind, som er urent. Efterhånden som de rene bestanddele forøges, skabes der en hær af forsvarere i legemet. De vil nedbryde alle urene partikler, der kommer udefra uden menneskets accept, og det beskytter legemet løbende ved hjælp af en aktiv vilje, der virker magnetisk, og derfor frastødes alle urene skabninger, som forsøger at trænge ind i legemet.