Personligheden skal forstå, at sjælskontakt indebærer, at man skal foretage en indre hovedrengøring og gør sig selv tiltrækkende, hvis gæsten skal få lyst til at komme på besøg. Det er forudsætningen for, at et samarbejde mellem sjæl og personlighed kan indledes.

Den mediterende personlighed begynder efterhånden at modtage visioner af de formål, som den overvågende sjæl ønsker at personligheden skal arbejde med. Langsomt begynder det at dæmre i den fængslede sjæls bevidsthed, at livet handler om tre ting:

At gøre godt, der hvor man er, kaldes for samfundsengagement og tjenestearbejde i den esoteriske litteratur. Sjælens primære kvalitet er kærlighed og visdom. Derfor vil al sand sjælskontakt medføre en forøget evne til at gøre godt. Men mange tror, at de først selv skal være oplyste, før de kan hjælpe andre. Det er at vende tingene på hovedet, for man bliver oplyst af at hjælpe andre. At gøre godt er en metode til at åbne hjertecentret – ikke gennem visualiserings- og koncentrationsøvelser, hvor man visualiserer, at hjertecentret åbner sig. I bedste fald er den slags øvelser nyttesløse, og i værste fald kan de give hjerteproblemer.

Når det er sagt, er det vigtigt at tilføje, at koncentrationsøvelser på positive egenskaber som medfølelse, barmhjertighed, kærlighed og visdom er velegnede til at åbne hjertet. Øvelserne kan kombineres med visualiseringer, hvor man ser en lysende sol i hjertet udstråle de ønskede egenskaber til gavn for andre. Meditationer på bevidsthedskvaliteter kan være nyttige, men kun hvis det omsættes til praktisk handling i hverdagen. Gør man ikke det, har motivet været forkert.