Ånd, stof og sjæl

Man kan også sige, at man har en pluspol (ånden) og en minuspol (stoffet), og i spændingsfeltet opstår der - hvad? Egypterne og inderne kaldte det ”sønnen". Det samme gør de kristne. Åndsvidenskaben kalder det ”sjælen”.

Princippet lærte man i fysiktimerne. Livet kan nemlig sammenlignes med elektricitet, der aktiverer en form. Elektriciteten er altid den samme. Det er formen, den strømmer igennem, der udgør forskellen.

F.eks. er der ingen forskel på den elektricitet, der strømmer igennem en støvsuger og en computer, men der er som bekendt stor forskel på deres funktioner. Og hvis strømmen afbrydes, fungerer apparatet ikke. Formen dør, når livet trækker sig ud.

Det er derfor ikke livet, der adskiller mennesker, men kvaliteten af de former, livet udtrykker sig igennem. Ånden i alle mennesker er ét.

Mennesker er forskellige, fordi deres tankeliv, følelsesliv eller handlinger kommer til udtryk igennem former med forskellige kvaliteter.

Når de gamle egyptere ønskede at afbilde Den Ene i manifestation vidste de, at det krævede en triade bestående af ånd, stof og spændingsfeltet derimellem − og derfor valgte de at illustrere det med en gud, en gudinde og en gudesøn.

Denne grundlæggende tredeling er fundamentet for universets utallige livsformer. Overordnet er mennesket tredelt af ånd, sjæl og personlighed. Menneskets lavere natur er tredelt af tankeliv, følelsesliv og handlingsliv.

Det højere forudsætter, at der eksisterer noget lavere, og at der er en forbindelse imellem dem. Det indre forudsætter noget ydre og en forbindelse - osv. Alt er dybest set tredelt.

Den egyptiske gudetriade Amon, Khonsu og Mut