1. Bortset fra gunstigere bestemmelser i denne konvention skal en kontraherende stat indrømme flygtninge samme behandling som den, der indrømmes udlændinge i almindelighed.

2. Efter tre års bosættelse skal alle flygtninge indenfor de kontraherende staters område være fritaget for sådanne betingelser, som i lovgivningen er knyttet til gensidighed.

3. Hver kontraherende stat skal vedblive at indrømme flygtninge de rettigheder og fordele, hvortil de, uden at der foreligger gensidighed, allerede var berettiget på datoen for denne konventions ikrafttræden for den pågældende stats vedkommende.

4. De kontraherende stater skal velvilligt overveje muligheden for, hvor gensidighed ikke foreligger, at indrømme flygtninge rettigheder og fordele udover sådanne, til hvilke de i medfør af stk. 2 og 3 er berettiget, og for at udvide fritagelse fra betingelser om gensidighed til at omfatte flygtningen, som ikke opfylder de i stk. 2 og 3 fastsatte betingelser.

5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder anvendelse såvel på de i denne konventions artikler 13, 18, 19, 21 og 22 omhandlede rettigheder og fordele, som på rettigheder og fordele, som ikke er hjemlet ved denne konvention.

De kontraherende stater skal ikke anvende undtagelsesforanstaltninger, som i forhold til en fremmed stats borgere måtte blive truffet mod disses person, ejendom eller interesser, ovenfor en flygtning, som formelt har statsborgerret i den pågældende stat, alene på grund af hans statsborgerret. Kontraherende stater, som efter deres lovgivning ikke kan anvende den i denne artikel fastsatte almindelige grundsætning, skal efter omstændighederne indrømme sådanne flygtninge fritagelser.

Intet i denne konvention skal være til hinder for, at en kontraherende stat i krigstid eller under andre undtagelsesvis forekommende alvorlige forhold overfor en bestemt person træffer foreløbige foranstaltninger, som den anser for væsentlige af hensyn til sin nationale sikkerhed, indtil det af den kontraherende stat kan afgøres, hvorvidt vedkommende person virkelig er flygtning, og hvorvidt opretholdelsen af de pågældende foranstaltninger i hans tilfælde er nødvendig af hensyn til den nationale sikkerhed.

1. Er en flygtning under den anden verdenskrig med magt blevet bortflyttet og bragt til en kontraherende stats område og er han bosat der, skal varigheden af et sådant tvungent ophold medregnes som lovligt fast ophold indenfor dette område.

2. Er en flygtning under den anden verdenskrig med magt blevet bortflyttet fra en kontraherende stats område, og er han inden denne konventions ikrafttræden vendt tilbage dertil for at bosætte sig der, skal tiden før og efter sådan tvungen bortflytning betragtes som én sammenhængende periode i enhver henseende, hvor uafbrudt ophold er påkrævet.

For flygtninge, som er regelmæssigt beskæftiget som besætningsmedlemmer ombord på et skib, der sejler under en kontraherende stats flag, skal denne stat velvilligt overveje muligheden for at indrømme dem adgang til bosættelse på sit område, og for at udstede rejsedokumenter til dem eller for at give dem midlertidig adgang til sit område, navnlig med henblik på at lette dem bosættelse i et andet land.