6. stråle

IDEALISME OG HENGIVENHED

Særligt gode egenskaber:

6. stråle mennesket ser det fuldendte mønster bag ydre fænomener. Forsøger at løfte verden op mod idealet.

Abstraherer fra den konkrete verden og sublimerer begærnaturen.

Kærlighed, ømhed, intuition, loyalitet, og ærbødighed.

Er usædvanligt målbevidste. Visionen er så stærk, at det personlige liv tabes af syne. Ofrer alt for sagen.

Omdanner idéer til idealer og opflammer følelsesbetonede menneskers entusiasme.

Særlige svagheder:

Partiskhed, selvbedrag, sekterisk holdning, overtro, fordomme. Brændende begær. Snævert ideal får al opmærksomhed og energi.

Fastfryser ideal af angst for at miste det. Betragter forandring som kaos.

Bygger på mottoet: "Hvis noget er godt, må mere af det samme være bedre".

Egoistisk og skinsyg kærlighed. Afhængig af idol. Mindreværdsfølelse kompenseres med tilbedelse.

Overilede konklusioner. Støtter sig for meget til andre. Stræber efter det højeste og forsager det jordiske.

Brændende aspiration og intens idealisme dominerer.

Hengivenhed og modtagelighed dominerer.

Styrke, selvopofrelse, renhed, sandhed, tolerance, sindsro, ligevægt og sund fornuft.

Typiske 6. stråle mennesker

De egenskaber, der især karakteriserer 6. stråle, er:

Opofrende kærlighed. Glødende begejstring for en sag.

Brændende iver. Målbevidsthed. Uselvisk hengivenhed.

Tilbedelse. Inderlig medfølelse med andres lidelser.

Sidstnævnte kan forekomme i en sådan grad, at 6. stråle mennesket kan fremkalde Kristi sårmærker (stigmater) på sig selv. Men det er også idealisme, der omsættes til praktisk tjeneste og stor loyalitet.

I 1224 havde Frans af Assisi trukket sig tilbage for at bede alene i 40 dage på bjerget La Verna i Appenninerne, og i denne periode have byrden af Kristi lidelser tilsyneladende plaget ham mere end sædvanligt. Da Frans kom ned fra bjerget, havde han modtaget stigmatiseringen – Kristi sårmærker på hænder, fødder og i siden. Sårene havde han til sin død to år senere.

Det menneske, der fuldt og helt lever for sin religion, kaldes en mystiker. Det er:

Helgenen. Den aktive filantrop. Martyren.

Evangelisten. Missionæren. Reformatoren.

Som eksempler kan nævnes Frans af Assisi og Mother Teresa.

Idealet er fuldkommen hengivelse og selvopofrelse til døden for et ideal, for en sag eller for en leder − ikke mindst uselvisk tjeneste for at afhjælpe verdens lidelser, der af denne mennesketype føles meget stærkt. Det er drivfjederen i det udviklede 6. stråle menneskes liv.

For 6. stråle mennesker er Gud selvopofrelsens, kærlighedens og godhedens princip. Uanset om der er tale om en soldat, samlever, filosof eller forsker, er det "tro til døden" mod sit ideal.

Selviskhed, individualisme, manglende eller

svingende loyalitet opfattes som forræderi.

6. stråle mennesket skaber resultater gennem ekstrem målrettethed. 6. stråle mennesket driver sin hengivenhed for sit ideal så vidt, at det helt fortaber sig i det og til sidst bliver selve inkarnationen af idealet. I sin begejstrings ild opbrænder denne mennesketype både sine egne karakterfejl og de ydre hindringer, der stiller sig i vejen for at nå idealet.

Målet er uselvisk og fuldkommen tjeneste under Guds vilje.

Blandt de fejl og mangler, man finder hos denne mennesketype, kan nævnes:

Sentimentalitet. Lidenskab. Fanatisme.

Tilbøjelighed til at blive besat af en idé.

Tendens til at lade sig forblinde.

Intolerance. Blind heltedyrkelse.

De lider meget, hvis venner, de holder af og stoler på, er illoyale, og det samme gælder hvis de bliver misforstået og fejlbedømt – især, når det drejer sig om deres motiver.

Kristendommen er en 6. stråle religion − især i sine mere mystiske aspekter. Kristendommen er et udmærket udtryk for 6. stråles svage side, for de kristne har fornægtet det fysiske, det kropslige og begærnaturen. Flagelanterne piskede den syndige krop for at fortrænge dens naturlige begærimpulser, og hele kristendommen er gennemsyret af seksualforskrækkelse og forsøget på at undertrykke menneskets stærke og naturlige drift.