1. stråle
KRAFT OG VILJE
Særligt gode egenskaber:
Viljestyrke og kraft
Identifikation med sjælen – kilden til vilje og kraft i det personlige liv.
Mod og udholdenhed
Frygtløshed og stor styrke.
Evne til syntese
Evne til fortolkning af store spørgsmål på tolerant og helhedsskabende måde.
Målbevidsthed
Er i stand til at formulere egen hensigt i overensstemmelse med "højere" formål og planer.
Lederevner
Inspirerer via dynamisk kraft og identifikation med "højere" formål og planer.
Særlige svagheder:
Egoisme og separatisme
Identificeret med personligheden i stedet for med sjælen.
Magtbegær og ambition
Begær efter at herske over andre. Søger personlig magt i stedet for upersonligt lederskab.
Stolthed, arrogance og stædighed
Kendetegnet ved hårdhed og stædighed. Fordrejet proportionssans – fører til overdrivelse af egen betydning.
Destruktivitet
Nedbryder hindringer, der står i vejen for tilfredsstillelse af personligt begær i stedet for hindringer, der står i vejen for et åndeligt ideal.
Vrede og irritation
Irritation og vrede over modstand mod frihed til at udtrykke sin personlighed.
Aktiv type:
Domineres af dynamisk kraft og forsøg på at fjerne alle barrierer.
Passiv type:
Domineres af udholdenhed og urokkelighed.
Egenskaber, der skal erhverves:
Følsomhed, ydmyghed, medfølelse, tolerance, tålmodighed.
Typiske 1. stråle mennesker
De markante egenskaber hos mennesker med dominerende 1. stråle er:
Viljekraft. Magt. Styrke. Mod. Beslutsomhed. Førerskab.
Selvstændighed. Værdighed, der kan vokse til mod og handlekraft.
Denne type mennersker er den naturlige:
Hersker. Leder. Statsmand. Soldat.
Opdagelsesrejsende. Pionér.
På de tidlige udviklingstrin er 1. stråle aktiviteter hovedsageligt af fysisk natur, men senere bliver de mentale og åndelige, og derefter bruges viljen ikke som personlig anstrengelse, men som et naturligt udtryk for en højere vilje.
Strålens ideal er styrke, og et menneske på denne stråle sætter så stor pris på denne egenskab, at det er tilbøjeligt til at vurdere enhver adfærd og ethvert resultat, der opnås, ud fra den mængde kraft, der er anvendt. Det kæmper til det sidste og er i stand til at se igennem fingre med næsten enhver handling, bare den er kendetegnet ved styrke.
For et 1. stråle menneske er det svært at tolerere svaghed i enhver form, og det har tendens til at foragte mennesker, der giver efter. For dette menneske repræsenterer Gud magtens princip i alle ting. De største onder er svaghed og overgivelse. Den impuls, der driver mennesker af denne type, er trangen til at sejre og erobre, og de fungerer ofte bedst i modgang. Det højeste mål er sejr, og deres største indre oplevelse er den opstemthed, som står i forbindelse med magt og herredømme.
Uden at bemærke træthed eller endda fuldstændig udmattelse lægger 1. stråle mennesket et voldsomt mentalt og fysisk pres på sig selv og andre, når det er nødvendigt, og sætter sig hensynsløst ud over alle forhindringer – eller rydder dem af vejen.
Målet er ALMAGT
Målet er almagt – eller bevidst at blive ét med den guddommelige vilje – for efterhånden som denne mennesketype bestiger de åndelige højder, skal det give afkald på den individuelle vilje til fordel for den guddommelige.
Blandt de karaktersvagheder, man finder hos mennesker på 1. stråle på de tidligere stadier af deres udvikling, kan nævnes:
– hensynsløshed, hårdhed, stædighed, stolthed, hovmod, mangel på tilpasningsevne og manglende lyst til at arbejde ad andre linjer end dem, de personligt føler sig tiltrukket af, ligegyldighed eller endog foragt for andres meninger, rettigheder og følelser, tyranni, magtbegær, overdreven selvfølelse, praleri, ødselhed, aggressivitet, egoisme, overlegenhed, individualisme, mental usmidighed, udtalelser om omdiskuterede emner, som afskærer yderligere debat og forbyder en fri undersøgelse af emnet.
Dogmer eller et autoritativt udsagn bliver ofte uden hensyn til sandhed eller rimelighed og brugt som et våben, der kan anvendes til at slå spørgende og videbegærlige mennesker i hovedet med for at få dem til at holde mund. Erkendelsen af, hvor vigtig autoritet er, når det drejer sig om at opretholde orden, kan få mennesker på 1. stråle til at benytte sig af både personlig position, dogmer og fordomme til at forbyde yderligere undersøgelser. Det gøres bevidst eller ubevidst for at knuse enhver opposition og genoprette personlig prestige og dominans.
Den største lidelse for mennesker af denne type kommer i form af nederlag, eller hvis de bliver degraderet, fjernet fra deres post, ydmyget eller underordnet andre.
Eksempler på kendte 1. stråle mennesker
Alexander den Store var typisk for 1. stråle. Han græd af længsel efter flere områder, han kunne erobre.
I tyverne var general MacArthur og en sekondløjtnant en aften i bil på vej fra New York tilbage til militærakademiet. Undervejs blev vognen standset af to maskerede banditter. De svingede med deres pistoler og rev bildøren op, og de beordrede de to officerer til at række hænderne i vejret. Løjtnanten adlød instinktivt, men MacArthur blev roligt siddende med armene over kors på brystet.
Gangsteren gentog sin ordre: "Hænderne op"! MacArthur rørte sig ikke. "Jeg er brigadegeneral i De Forenede Starters hær, og der er ingen, der kan tvinge mig til at række hænderne i vejret", var svaret. Banditten, hvis selvtillid ganske øjensynligt havde fået et knæk, sænkede overrasket sin pistol, hvorefter han uden et ord trak sig tilbage og smækkede bildøren i.
I sine Krigserindringer har Winston Churchill nogle interessante bemærkninger om den rigtige brug af politisk magt:
"Under min lange politiske løbebane har jeg beklædt de fleste af de store statsembeder, men jeg skal ærligt indrømme, at det, jeg nu fik, var det, jeg syntes bedst om. At stræbe efter magt for at kunne spille herre over medmennesker eller for at pleje sin personlige forfængelighed betragtes med rette som gement, men magt under en national krise, når man mener, at man ved, hvilke ordrer der skal gives, er en velsignelse."
George Patton er også et godt eksempel på handlinger, der er karakteristiske for et menneske på 1. stråle. Han var en diktatorisk øverstkommanderende, der ikke betænkte sig på at lade Gud vide, hvilken form for samarbejde han ventede sig af Ham. Før slaget ved Bulge, da hans fremrykning var blevet forsinket af dårligt vejr, skal han – ifølge en af sine stabsofficerer – have tilkaldt feltpræsten ved tredje armé, James H. O'Neill, og sagt til ham:
"Præst, jeg vil gerne have Dem til at bekendtgøre en bøn om godt vejr … Prøv, om vi ikke kan få Gud til at arbejde på vores side." Præsten tøvede, men Patton brølede: "Præst, er det Deres opgave at belære mig om teologi, eller er De feltpræst ved tredje armé? Jeg skal bruge en bøn!"
Bønnen blev herefter trykt sammen med en julehilsen, der blev omdelt blandt tropperne.
|