Fig. 39

– Fig. 39 viser en tankeform, hvor der sendes kærlighed og medfølelse i alle retninger. Den er næsten identisk med tankeformen i fig. 37, selvom virkningen er helt anderledes. Årsagen til forskellen og tankeformens mystiske facon er et interessant eksempel på, hvordan tankeformer udvikler sig. I dette tilfælde har den mediterende mange religiøse følelser. Den mediterende har også intellektuelt forsøgt at forstå de nødvendige forudsætninger, for at ønsket kan realiseres. Det viser de blå og gule farvetoner. Tankeformen var oprindeligt cirkelrund, og idéen gik åbenbart ud på, at medfølelsens grønne farve skulle være yderst og strømme ud i alle retninger, og at kærligheden skulle være midtpunktet i tanken og styre de udadgående energier. Skaberen af formen havde studeret hinduistiske skrifter, som havde fået en stærk indflydelse på tænkningen. De, der studerer orientalsk litteratur, ved, at hinduerne ikke taler om fire retninger – nord, øst, syd og vest – men altid om seks, fordi de helt korrekt også tager zenit og nadir med[1]. Fra studierne har de lært, at man skal lade sin kærlighed og medfølelse strømme ud "i de seks retninger", men fordi man ikke var helt klar over, hvad der menes med de seks retninger, ledte de en kærlighedsstrøm mod seks punkter i en cirkel, der lå i samme afstand fra hinanden. De udadgående strømme ændrede den kontur, der allerede var blevet skabt, men i stedet for en cirkel fik de denne mystiske sekskant med de indadbuede sider. Det viser, hvor nøjagtigt enhver tankeform registrerer hver eneste detalje i sin opbygning – også med de fejl, der opstår.

_________________________________

[1] I astronomi og geografi er nadir det usynlige punkt på himmelhvælvingen, som rammes af en linje, der trækkes fra iagttagerens placering på jordoverfladen ned gennem Jordens centrum og derfra ud til jordoverfladen og videre ud i verdensrummet. Punktet befinder sig derfor i en retning, som er 180° modsat retningen til zenit.

_________________________________