Intellekt

Fig. 18

– Fig. 18 forestiller en uklar sky af samme kategori som formerne i fig. 8 og fig. 14, men i dette tilfælde er den gul i stedet for højrød eller blå. Gult i ethvert af menneskets legemer er altid tegn på intellektuelle evner. Der er mange forskellige gule nuancer, og den kan være blandet med andre farvetoner. Normalt er farven dybere og mere mat, hvis intellektet bruges til lavere formål, eksempelvis hvis målsætningen er egoistisk. Hos det almindelige forretningsmenneske ses farven i astral- eller mentallegemet som okkergul, mens ren intelligens, der benyttes til filosofi eller matematik, ofte er gyldengul. Denne farve stiger gradvis til en klar og lysende citron- eller primulagul nuance, når et stærkt intellekt bruges helt uselvisk til gavn for menneskeheden. De fleste gule tankeformer har en skarp kontur. En uformelig sky i denne farve er forholdsvis sjælden. Den er tegn på intellektuel tilfredshed eller den glæde, man kan føle for et arbejde, der er udført med præcision og ekspertise. Den glæde gennemsnitsmennesket føler ved at betragte et billede, er hovedsagelig baseret på den beundring, kærlighed eller medfølelse, som det vækker i iagttageren. Hvis det gengiver en scene, man kender, består charmen nogle gange i billedets evne til at vække glade minder. Hos en kunstner kan glæden over et billede have en helt anden karakter. Den kan være baseret på oplevelsen af arbejdets specielle kvalitet og af den kreativitet, der ligger til grund for resultatet. Den rene intellektuelle følelse viser sig som en gul sky. Og glæde over et musikalsk talent eller en intelligent diskussion kan skabe samme virkning. En gul sky er tegn på, at tanken er fri for personlige følelser. Og hvis det ikke er tilfældet, vil den gule farve uundgåeligt være sløret af den farvetone, som står i forbindelse med den personlige følelse.

Fig. 19

– Fig. 19 er interessant, for her ser man noget af en tankeforms udvikling. Det tidligere stadie, som er vist i den øverste af de to figurer, er ikke ualmindeligt. Det er tegn på, at skaberen af formen er fast besluttet på at løse et eller andet problem. Formen afslører ønsket om at vide og forstå. Hos en foredragsholder, der taler om åndsvidenskabelige emner, ser man af og til mange af de gule, slangelignende former, som sendes mod taleren fra publikum. Det er positivt, for det viser, at tilhørerne følger argumenterne på en intelligent måde. De har et ægte ønske om at forstå og vide mere. Et spørgsmål følges ofte af den type former. Og hvis spørgsmålet, som det desværre nogle gange er tilfældet, ikke så meget stilles for at vide mere, men for at imponere publikum med spørgerens egen indsigt og viden, er formen stærkt farvet af dyb orange, som er tegn på selvglæde. Den specielle form blev bl.a. iagttaget ved et foredrag om et emne, der krævede dyb og skarp tænkning. Spørgeren var ikke helt tilfreds med det svar, der først blev givet. Spørgeren havde fået det indtryk, at foredragsholderen forsøgte at vige udenom problemet. Derfor blev spørgerens ønske om at få et fyldestgørende svar endnu stærkere, og tankeformen antog en endnu dybere farvetone, og den ændrede sig til den anden af de to figurer. Den fik endnu mere form som en proptrækker. Former i stil med de to skabes konstant af almindelig overfladisk nysgerrighed, men da der mangler et intellektuelt element, er de ikke længere gule. De minder i stedet om kød, der er ved at gå i forrådnelse. De minder på en måde om tankeformen i fig. 29, der er udtryk for en beruset mands begær efter mere alkohol.

Fig. 20

– Fig. 20 viser et andet udtryk for begær – stræben efter position eller magt. Den dybe orange farve afslører tankens grådige karakter. Begæret ses som kroge, der går forud for formen på dens vej fremad. Tanken er venlig, for hvis der havde været noget lavt eller egoistisk i begæret, ville det uundgåeligt have vist sig ved at den klare orange var blevet formørket af matte røde, brune eller grå farvetoner. Når dette menneske ønsker sig position eller magt, skyldes det ikke egoisme, men overbevisningen om, at arbejdet kan udføres til gavn for andre mennesker.

Fig. 21

– Fig. 21 viser en lavere form for ærgerrighed. Her ser man ikke alene et stort område med egoismens matte, gråbrune farve – formen er også meget anderledes, selvom konturen tilsyneladende er lige så præcis som i det foregående tilfælde. Formen i fig. 20 er på vej opad og fremad mod et bestemt mål for bemærk, at den midterste del af formen er et projektil på samme måde, som tankeformen i fig. 10. Fig. 21 er derimod en svævende form, der er præget af almindeligt begær. Det er en form for grådighed, som består i trangen til at eje alt, der kommer indenfor synsvidde.