Når man bliver ved med at meditere dag efter dag uden at miste modet på grund af mange mislykkede forsøg, når man til sidst til det udviklingstrin, hvor man er i stand til at have hele sin opmærksomhed samlet om én enkelt tanke. Alle andre tanker kan udelukkes. Og på et endnu senere trin bli­ver det muligt at lade denne ene tanke forsvinde, mens man bevarer op­mærk­somheden lige så fokuseret og koncentreret som før. Hvis man er i stand til at opretholde denne tilstand i nogle få øjeblikke − helt uforstyrret af indtryk udefra og af tanker indefra − glider bevidstheden ud af hjernen, og man befinder sig pludselig i den indre verden ved fuld bevidsthed. Det vækker den højere bevidsthed − den højere clairvoyance − når overbevidstheden og hjernebevidstheden bliver ét.

Det er vigtigt at forstå, at psykisme ikke er det samme som åndelighed. Psykisme er ganske enkelt en af bevidsthedens evner, mens åndelighed består i erkendelsen af det ene guddommelige liv, som gennemtrænger alt i Universet og binder alt sammen til en enhed. Mennesket er selv en del af det universelle og guddommelige liv, og derfor er der ikke noget, der forhindrer mennesket i at nå guddommelige højder. Men det kræver, at man vil arbejde for denne udvikling i samspil med de love, der styrer Universet. Og man skal virkelig sætte sin vilje ind på det. Når et menneske på denne måde støt og utrætteligt stræber efter at udvikle sine potentielle guddommelige egenskaber, vil evnerne også udvikle sig.